Rav skoven som den kunne havde set ud.
Dyr og planter indesluttet i rav er et billede af, hvordan en forhistorisk skov så ud for ca. 40 millioner år siden. Disse fossiler er fanget i en naturlig tidskapsel, og deres bevaringen er så enestående, at det er muligt at danne sig et ret fantastisk billede af denne verden.
Den subtropiske skov havde en blanding af nåle- og løvtræer. Fyrtræerne afgav kolossale mængder af harpiks, der flød i strømme ned af stammerne. Harpiks dryppede fra grenene, og hærdede klumper satte sig fast på træernes bark. Egetræer blomstrede med stjernehår og pollen, som svævede i den varme brise. Forestil dig en konstant aktivitet af insekter og andre dyr: Larver, fårekyllinger og næbmundede insekter der æder af bladene. Sang fra han fårekyllinger, for at tiltrække hunnerne. Kolonier af bladlus på kviste, hver med deres lange sugesnabel boret ned gennem barken, for at suge plantesaften. Konstant overvåget af myrer, som labber honningdug i sig, mens de beskytter dem mod at blive ædt af netvingernes larver. Forestil dig kolonner af myrer marcherende op og ned af skovens træer. Skoven var sandsynligvis ret dunkel, med lysninger, hvor gamle døde træer lå rådnende, mens andre planter groede omkring dem i konkurrence om sollyset.
De mange ådselædere så som bænkebider, ørentviste, biller, termitter, myrer, karkelakker, mider, barklus, tusindben, springhaler, sølvkræ, ville kravle på de rådnende stubbe, under barken eller i de nedfaldne blade i skovbunden og fortære det henfaldende materiale. Biller gravende gange i det rådne træ, for at lave et netværk af gallerier, mens hun snyltehvepsene går spejdende på træets overflade, med antennerne lyttende efter bevægelser, så de kan stikke deres læggebrod gennem barken og lægge æg i gangene. Paddehatte og andre svampe, som trivedes på stubbe og skovbund forsynede svampemyg larver med føde. Små myg der danner parrings sværme, mens svirrefluer flagrer ind og ud af solstrålerne. Bier og hvepse ville summe rundt omkring blomster og bestøve dem. Edderkopper ville sidde og vente i deres spind på den næste kæmpende måltid. Alt imens andre rovdyr så som, skolopender, vandnymfer, majer, knæler og forskellige typer større fluer, aktivt på jagt efter deres næste måltid, eller tålmodigt ventende på byttet skulle komme forbi.
Hvirveldyrene, måske pattedyr, fugle, firben og frøer ville ernære sig af de mange forskellige insekter og planter og til gengæld forsyne parasitter, så som stikmyg, kvægmyg, bidende myg, hestebremser, sandfluer lopper og lus, med mad. Der ville have været vandhuller i skoven, som forsynede små bække med vand, hvor de kødædende nymfer af vandnymfer, gnaskede de vridende myggelarver i sig. Der ville også være døgnfluer og slørvinge nymfer, samt vårflue larver som beskyttede sig med deres transportable huse bygget af plantefragmenter. På særlige dage ville døgnfluer klække, sværme over dammene, ligge deres æg og dø.