Niveau i moleret med mange fossiler
- især fisk
Af Henrik Madsen, Moler Museet

Systematisk udgravning af et niveau under askelag -13 i Ejerslev molergrav på Limfjordsøen Mors gav mange fossiler - især fisk. Moleret er dannet i Nedre Eocæn og er dateret til 55,5 mio. år.


Fur Formationen
Moleret i Limfjordsområdet er kendt for indholdet af velbevarede fossiler. Det kan godt være svært at finde fossilerne, hvis man ikke kender lidt til stratigrafien, for der er ikke fossiler at finde i hele den ca. 60 meter tykke sedimentære bjergart. Det er velkendt at der er forskel på fiske- og insektfaunaen i de forskellige niveauer. Moleret der er en diatomit, der består af mikroskopiske kiselalger, kan groft inddeles i 3 zoner med hensyn til fiskefaunaen. Nogle fisk findes kun i de øverste lag, som er under askelag +19 og op til +31. Ved zonen med cementsten der indeholder +101 - +102 er der nogle få fisk, samt igen i cementstene omkring +130.


Kort der viser området ved Limfjorden hvor der findes lokaliteter med moler (orange).

De nederste lag tilhører Ølst Formationen og her er det hovedsaglig slamstenene ved askelag +33, der indeholder fossile fisk. Faunaen i dette lag er helt anderledes end i de øverste lag. Det er dog ikke disse niveauer denne artikel vil koncentrere sig om, men et meget specifikt niveau midt i Fur Formationen, ved de let genkendelige askelag -11, -12, -13. I cementstenene over -11 kendes der til en del arter af fisk, men det er som regl tilfældigt og ikke særligt præcist, når der findes fisk her i opgravede blokke af moler. I disse tilfælde kan der sagtens være en usikkerhed på 2-3 meter, idet leret i dette niveau er ret ensartet.


Ejerslev molergrav bidrager i 2012 endnu engang med imponerende fund.


I Ejerslev molergrav er det muligt at finde lagene fra askelag +102 ned til lidt under askelag -17.

NIVEAUET UNDER ASKELAGET -13
Det var i juli måned at min ven Daniel Roggero, fra Provence i Frankrig, kom på Moler Museet på Mors, med en papkasse fuld af moler skærver, som var meget fossilrige. Efter at havde kigget nærmere på fossilerne kunne jeg konstatere at der var mange Strømsild/Guldlaks, en Smelt, en lille Rødfisk, samt en meget sjælden lille Sct. Petersfisk. Jeg spurgte om hvor i profilen disse fisk var fundet, men det vidste Daniel ikke. Han ville meget gerne vise hvor det var i molergraven fiskene var fundet.


Privatsamleren Daniel Roggero i Ejerslev molergrav, som startede med at grave i laget midt i juli måned 2012

I starten var det ikke let at se hvordan lagene lå og der var ikke synlige askelag der kunne indikere hvilken niveau fiskefossilerne lå. Der blev gravet i 3 dage hvor laget blev fulgt fra nederst t.v. langs den røde linien vist på fotoet nedenunder. Der blev fundet mange fisk i laget på denne profil der var 14 meter i længden. Herefter ramte vi kanten af molergraven og en væg på 25 meter stod næsten lodret foran. Gravningen fortsatte derfor ned i lagene, men dette blev dog mere og mere vanskeligt p.g.a. den hældning lagene havde.


Fotoet viser retningen på niveauet. Laget havde en hældning på ca. 65 grader mod venstre.


Dette skema viser opmåling af askelagene og afstanden til det fossilrige niveau. Der er stor variation i askelagenes tykkelse og afstanden mellem disse, på de forskellige lokaliteter. Det grå askelag -12b blev i sin tid observeret på Stolleklint, men ikke på andre lokaliteter. Ved denne opmåling blev -12b askelaget observeret, men varierer tykkelse fra 0,5 cm - 1,0 cm, til nogle steder mangler laget helt.

Gravningen fortsatte i et par måneder næsten dagligt i nogle timer, og ind imellem hjalp gravemesteren med at fjerne 40 - 50 tons ler, så det fortsat var muligt at grave i dette spændende niveau. Lagene fra -13 og ned til det fossilrige niveau blev naturligvis også undersøgt grundigt i starten, men det viste sig hurtigt at dette ikke var umagen værd, for de var stort set uden fossiler selvom de var laminerede og spaltede meget fint. Under det interessante fiskeniveau var leret ulamineret og der var heller ikke fossiler, men det viste sig at der til gengæld var nogle meget fine gipskrystaller.


Niveauet skrabet med en spardel, så lagene ses tydeligt. Lagene er lidt lamineret med nogle forstyrrelser, som muligvis er et tegn på at der har været strømninger på havbunden. Disse strømninger kunne være årsag til at der var meget høj koncentration af fisk. 30,0 cm i højden.

Leret i gravefeltet var det som lokalt kaldes for sort ler. Denne farve skyldes ikke at det er et specielt lag, men at det tilfældigt har været beskyttet mod forvitring af højt stående grundvand. Det sorte ler indeholder stadig store mængder af microkrystalinsk pyrit, hvorimod andre lag der har været længere tid over grundvands spejlet er blevet udvasket og pyritten er væk. Denne forvitring af pyrit har medvirket til dannelsen af gipskrystallerne.

FISKENE
Der er kun en gang tidligere gravet systematisk efter fossiler i moleret. Det var i Molergraven ved Skarrehage på Mors og her var det også under askelag -13.


Argentinoid - Strømsild/Guldlaks på 10,0 cm fotograferet efter at leret er tørt. Fiskene i dette niveau er mørke i bevaringen og selve leret bliver grålig når det er tørt. Strømsild (omkring 500 stk.)


Argentinoid - Strømsild/Guldlaks på 10,0 cm fundet på en flade der var belagt med okker.


Argentinoid - Strømsild/Guldlaks på 9,0 cm fotograferet i våd tilstand. Et fossil bevaret i moler må ikke være tør og tilsættes vand, men skal være fugtig, for ellers bliver leret meget ustabil. Vandet giver i de fleste tilfælde en meget god kontrastfarve på fossilet.


Samme eksemplar som på fotoet ovenover, fotograferet uden at gøre leret våd, men mens leret stadig er naturlig fugtig.


Sebastes - Rødfisk på 4,0 cm. Rødfisk (14 stk.)


Percoidei - Havaborre på 3,0 cm. Havaborre (6 stk.)


Osmeroider - Smelt på 12,0 cm. Smelt (9 stk.)


Zeomorfer - Sct. Petersfisk. på 1,0 cm. Sct. Petersfisk (4 stk.)


Aulostomider - Trompetfisk på 3,0 cm. Trompetfisk (13 stk.)


Merlucciider - Kulmule på 3,0 cm. Torskefisk (3 stk.)


Gadiformes - Torsk på 10,0 cm. Ny art !!!

Krystaller af gips


Største gipskrystal fundet i moleret er fundet af geologistuderende Julius Petersen. 13,0 cm.

...........................................Hjem