Kære alle.

Dejligt at se så mange er mødt op i dag. 50 år er ikke mange i geologisk henseende,- cirka den tid det har taget at aflejre 2 millimeter af molerets lagsøjle,- men dog lang tid i et menneskes liv.

I midten af halvfjerdserne blev vores forening,- den fjerde af slagsen i Danmark,- startet af nogle meget stenglade mennesker, nemlig Inger Andersen i Handbjerg ved Vinderup og skoleelev Lars Hagensen fra Mogenstrup ved Skive.

Der blev fra starten lagt vægt på at favne bredt med både geologi, palæontologi, arkæologi og ”stentøjerier”, hvilket herligt ord. Nu er sten, i gængs forstand, et meget brtedt emne. Der kan undersøges / bruges på et utal af måder. De fleste af os har nok prøvet at få det der lidt overbærende blik, når man fortæller at man, - i fuld alvor- , samler på noget så ” kedeligt ” som sten.

Rubiner, smaragder, diamanter, opaler og mange andre stentyper, har altid været eftertragtede, spændende, og i høj kurs. Men sten behøver ikke nødvendigvis altid at være flotte / dyre for at være spændende. Hvis ikke vi i tidens løb havde haft stenene til at ” fortælle ” om fortiden, livets udvikling, klimaudvikling, planeternes og universets opbygning, og meget andet, ville vores viden om omgivelserne i vores liv, hele vores oprindelse og meget andet, være uendeligt meget mindre i dag, end tilfældet heldigvis er.

I vores lille, - meget specielle- , forening, bestemmer man jo heldigvis selv hvad det kunne være interessant at undersøge / beskæftige sig med. At finde et flot perfekt søpindsvin,- samle det op,- og vide at det kravlede rundt på havbunden for ufatteligt længe siden. Mens dinosaurerne gik rundt inde på land. Eller fløj rundt i luften. Et stykke BIF sten, banded iron formation, fra Isua Formationen på Grønland, med spor af egentligt begyndende liv for 3.800 mill. år siden, sætter også ens forestillingsevne ret meget på en prøve.

Jeg holder meget af isfugle. Har taget mange fotos af dem og observeret deres levevis i rigtig mange gode timer, så derfor er min glæde stor over at der i moleret er fundet en 55 mill. år gammel slægtning til dem,- med fiskehvirvler i maven. Helt utroligt. Det giver en fantastisk fornemmelse at vide det hele hænger sammen, og er i konstant forandring / udvikling.

Det nysgerrige menneske, som prøver at forstå,- bare en lille smule,- af den verden vi er omgivet af. Som samler informationer på ” kryds og tværs” ,- danner sig sit eget billede af verden. Og som måske opdager at det hele er meget mere nuanceret, end man først troede. Kort sagt at blive klogere. Bare en lille smule. At lave et smykke, der ikke findes magen til noget sted. Opleve forandringen når de bliver slebet / poleret. At se den lille haj- / fisketand i en stereolup / mikroskop med helt fantastiske detaljer, størrelsen til trods.

Eller spændingen ved at finde en sten hvor noget ” stikker ud ”. Hvad og hvor meget er bevaret ? Her venter der en lidt mere krævende proces, både med hensyn til tid og udstyr. Og tålmodighed, ikke mindst. At se hvor perfekt / detaljeret tingene kan være besvaret, lige fra den lille flue, til den store træstamme. Naturens egen, - stenkopierede, - historiebog hvor tingene bogstaveligt talt er skrevet i sten. Opgaven er så tit at få informationen ” trukket ud ”, men mennesker kan være kloge / konstruktive. Bare se hvordan forskningen i fossilt DNA har udviklet sig til noget virkeligt brugbart.

En af de virkeligt gode ting / muligheder ved at være med i en forening, er mødet med interesse- fæller. Selvom jeg ikke har været med alle årene, har vi bare haft så mange dejlige turer og møder alle mulige spændende steder,- både herhjemme og udenlands. Vi har nogle af landets bedste lokaliteter inden for meget overkommelig rækkevidde. Det virker også som om der er ved at komme mere fokus på vores naturområder,- også dem der fortæller noget spændende om geologi.

Stevns klint, Møns klint, og måske om nogle år, også molerlagene i Limfjordsområdet.

Sad den anden aften og så det ene efter det andet flotte mineralstykke dukke op. Det meste af det så nogenlunde ægte ud, - svært at vurdere, - men meget flotte og garanteret meget dyre. Men man kan købe næsten alt. Det sjoveste er nu en gang det der bliver fundet på en tur sammen med andre der ved hvor sjældent det er at falde over. Muligheden for at prale med sit fund er altid godt.

Fakse eller Hillerslev kalkbrud, store kalkørkener, der ved første øjekast ser umådeligt kedelige ud. Den blå labradoriserende feldspat i stenbruddet ved Lobbæk på Bornholm med havets blå farve. Søpindsvinene i Dalbyover og Misburg. Eller sneglene i sandet nord for Paris. Sådan en mørk, regnfuld, efterårsaften, kan man godt længes efter en sommertur til et af de dejlige steder, det er alt for længe siden man har besøgt. Når man så kommer der igen, er der måske en smule forandret, men ”stemningen” er den samme.

I mange foreninger er det en større udfordring at finde nogen til de forskellige opgaver. Der er vi også heldige med at have nogle ihærdige medlemmer. En stor tak til alle jer der får det til at lykkes.

Vi kunne sikkert godt lave mange flere arrangementer. Det er tit de samme der dukker op. Ikke ment som en kritik,- det bestemmer man jo heldigvis selv,- men vil du lave et arrangement, så gør det endeligt.

Om klubben eksisterer om 50 år frem i tiden kan man jo kun gætte om. Med klimaforandringerne følger en større kysterosion. Flere fossiler og mineraler. Øget råstofefterspørgsel. Flere fund.

Men desværre virker det også til at blive vanskeligere at komme ind i råstofgravene flere steder. I hvert tilfælde som enkeltperson. Måske bedre som forening.

Så her den anden dag et billede af en ældre herre, - godt nok en arkæolog, ikke geolog - der gik ude i en pløjet mark, med rollator, og ledte efter redskaber i flint. Hatten af !! Dejligt at der stadig findes entusiaster. Når sten, mineraler, oldsager og fossiler først flytter ind i din hjerne, så bliver de boende der livet ud ( advarsel ).

Talte med en ældre fossilsamler for nogen tid siden, Han ville så gerne på en tur igen til Dalbyover for at finde søpindsvin. Så det må vi hellere få gjort. Om 50 år vil der helt sikkert stadig være en Vestjysk Stenklub med en masse medlemmer, der laver turer rundt i den ganske verden.

Og finder en masse guf, samtidigt med de har det sjovt og hyggeligt.

Skål på det. Og tak Poul


Tilbage til referat