Denne kolde og regnfulde vinterdag mødte i alt 18 personer op. Vi startede, sædvanen tro, med brunch på kroen, medens der blev snakket, og vi fik hilst på hinanden. Det har jo unægtelig været en træls tid i de sidste to år, hvor det har været næsten umuligt at møde hinanden. Nu er det næsten snart forår igen, og vi håber tingene normaliseres.

Efter maden var det tid til generalforsamlingen, hvor vi lagde ude med at vælge en dirigent. Valget faldt på John Frandsen, som takkede og gav mig ordet til formandsberetningen.

Nu er vi igen samlet her i Gullerup. Sidste forsamling var i oktober, og man kan jo kun håbe på at vi snart har set slutningen på corona-pandemien. Sad forleden igen og kiggede gamle referatbøger og klubblade. Vores forening startede den 2. november 1975 hos gårdejer Laust Mølgaard i Svenstrup. Den 30. december var der stiftende generalforsamling i Handbjerg Sognegaard. Og det første klubblad udkom den 1. september 1976.

Jysk Stenklub i Aarhus blev stiftet den 18. november 1972, og har således 50 års jubilæum i år.

Vi må lige vente tre år endnu, men alligevel et anseligt tidsrum. Det var nogle meget ihærdige mennesker i foreningens start, som fik arrangeret en masse forskellige ting, - besøg i andre foreninger, turer rundt i det ganske land-(skab), samt også lidt i udlandet. Sjovt er det i hvert tilfælde at læse om. Og også dengang undrede nogle sig over, at det var en forholdsvis lille del af alle medlemmer, der deltog i arrangementerne. Nu skal jeg nok spare jer for mine ord om hvor gode lokaliteter vi har relativt tæt på. Jeg synes faktisk vi har nogle rigtigt gode ture, og at vi er en forening gør, at vi også kan besøge ellers lukkede lokaliteter, hvor der normalt ikke er adgang.

Vi har også udlandsturene, næste gang til Normandiet i påsken. Foreningens økonomi er fin, vi har jo ikke rigtigt kunnet bruge særligt mange penge i lang tid. Og hvis nogle har forslag til aktiviteter, så sig frem. Det bliver næppe nogen i bestyrelsen, der modsætter sig et arrangement. Det der er den største forhindring er hvem der skal stå for det. Generelt synes jeg vi er meget gode til at hjælpe hinanden. Selvom jeg ikke føler mig som mere formand end jer, er det dejligt at så mange altid er behjælpelige med at arrangere, hente mad, drikkevarer og lagkager, lægge lokaler til. Opfinde finurlige sjove spil og auktioner til fælles fornøjelse o.m.a..

Glæden ved at opleve naturen sammen med andre ”nørder”, positivt ord,- for det er altid i nærheden af dem de spændende ting sker. Opleve nye steder eller gense de gamle. Bladre i naturens historiebog. Læse nye afsnit, når de bliver skrevet. Fundamentalt at glæde sig over at være sammen med interessefæller.

Vi har jo faktisk også arkæologien skrevet ind i formåls- paragraffen ,- ikke noget vi i nyere tid har gjort meget ud af. Finder vi en genstand, tager vi den selvfølgelig med, med tanker til de mennesker den engang var vigtig for.

Man kan godt misunde de foreninger, der ligger i nærheden af de store byer, med de muligheder det nu engang giver. Mange af os skal køre langt til hvert møde. Ugentlige møder, foredrag, værksteder og studiegrupper er lidt sværere herude. Til gengæld er vi tættere på naturen.

Hvis nogen / nogle af klubbens medlemmer ønsker at starte noget op, så snak med bestyrelsen.

Det var hvad jeg har valgt at sige denne gang. Tak

Beretningen blev godkendt. Derefter videre til regnskabet ved kassere John Frandsen,- det blev også godkendt påtegnet af revisor Kurt Nielsen. Der var ingen udvalgsberetninger eller indkomne forslag. Hjemmesiden køre fint,- her kan du delagtigøre vi andre i dine flotte fund.

Bestyrelsen blev alle genvalgt. Under eventuelt snakkede vi bl.a. om turmuligheder, også i udlandet. Eftersøgning af før istids kulturer i DK, neandertalere m.m..

Dirigenten John takkede forsamlingen for god ro og orden. Erklærede den for afsluttet.

For første gang var der ingen der gik en tur langs stranden efterfølgende, da der faktisk ikke var en strand p.g.a. højvandet. Selv tog jeg i min naivitet en tur til Sundby strand i vaders, men det var umuligt. Men med stormene og den høje vandstand må der igen være kommet en masse nye ”guf ting ” ud af klinterne. Vidende det, alle de nye erantis og vintergækker, er det en fornøjelse at kunne se foråret lige rundt om hjørnet. Og jo ældre jeg bliver, jo mere glæder jeg mig til foråret, til at komme ud i felten, hvor en masse oplevelser ligger og venter. Hvor der er god plads, ingen faretruende risiko for corona, og hvor man for en tid kan glemme nyheder. Et rigtigt godt nytår til jer alle i foreningen, med håbet om mange dejlige ture, godt selskab og spændende fund.

Tak for ordet - Poul