Fossile søfjer i Danmark
Gådefuldt fossil er en genopdagelse
af Henrik Madsen
En aflange cylindriske calcitstav har i mange år været en gåde for fossilsamlere. Ved Lyby og Mogenstrup er de samlet uden helt at vide hvilken fossilgruppe den tilhørte. Fossilet er dog en gammel nyhed, for allerede i 1909 nævnte J.P.J. Ravn i artiklen ”Om nogle ny Findesteder for Tetiærforsteninger i Jylland” at der var fundet 2 fragmenter af Graphularia sp. i lergraven ved Vildsund på Mors.
Kort med de oligocæne fundsteder, hvor der er Graphularia fra i denne artikel.
1: Materiale fra Jyske Rev, bliver deponeret på lokalitet 2:Korsø. 3: Vildsund Teglværk er der hvor fossile søfjer først omtales i Danmark. 4: Mogenstrup. 5: Lyby Strand.
I 1784 blev de første fossile søfjer beskrevet af François Xavier de Burtin, men disse var fejlagtigt identificeret, for det har vist sig at der var tale om pigge fra søpindsvin. I det 19. århundrede er fossile aksialstænger fra søfjer, ofte betegnet som "tertiære belemnitter".
Mellem 1850 og 1955 blev også adskillige ichnofossiler beskrevet som "komplette" søfjer og nogle blev diskuteret som mulige producenter af forskellige gravegange.
De tidligste kendte fossile Thaumaptilon er fra det canadiske Burgess Shale der er ca. 508 millioner år. Lignende 575 millioner år gamle fossiler af Charnia fra tidsperioden Ediacaran er muligvis bevis på gruppens tidligste opstående. Præcis hvad disse tidlige fossiler er, er dog usikkert og diskuteres stadig af forskerne.
François Xavier de Burtin og en rekonstruktion af den 575 millioner år gamle Charnia
 Pennatula aculata fisket op i Kattegat. Inde i skaftet anes den lange tynde stav af det organiske stof gorgonin, som kan forkalke. Det er denne forkalkede stav der findes fossilt.
10,0 cm.
Søfjer Pteroeides sp. 40 cm I højden, Lizard island. Foto:Anne Hoggett. T.h. Ptilosarcus gurneyi (orange søfjer) - Vancouver Aquarium. Foto:Stan Shebs.
 Lyby lokaliteten - Oligocæn klint hvor Graphularia sp. er hyppige i konkretioner fra glimmerleret.
Oligocæn glimmerler med Graphularia sp.
På den østvendte lokalitet, Lyby klint er der Oligocæn glimmerler med mange krabbeboller. I leret og konkretionerne er der en del fossiler, hvor snegle og muslinger er hyppigst.
Krabbebolle fra Lyby. 17,0 cm i højden.
Samme krabbebolle flækket. Øverst ses en lille stykke af en Graphularia sp. Søfjeren går igennem hele krabbebollen.
Krabbebollerne fra Lyby kan have mange forskellige faconer. Disse tre forskellige konkretioner indeholder alle en aksestang fra Graphularia. 12,0 cm i højden.
Disse fossile søfjer kan findes i krabbeboller ved Lyby, Grønning, Mogenstrup, i typisk aflange eller ovale konkretioner. Længden kan variere og der er fundet eksemplarer på 20 cm, men er ikke over 2 mm i diameter. Overfladen har en meget fin struktur og varierer på de forskellige arter. I tværsnit ligner de til forveksling en knækket belemnit, med et centrum hvorfra radiale stråler går ud til kanten og giver fossilet en karakteristisk opbygning.
Danekræ 1069 - Længden på dette præparerede stykke er 4,5 cm, men hele søfjeren er 20 cm i længden. Rammen viser det forstørrede området som er vist herunder.
Danekræ 1069 - Nærbillede af søfjeren med den fine overfladestruktur.
Danekræ 1069 - I tværsnit ligner de til forveksling en knækket belemnit. Eksemplaret er 2 mm i bredden.
Danekræ 1070 - Del af eksemplar fra Mogenstrup. 5 cm
Danekræ 1070 - Nærbillede af Mogenstrup eksemplaret. Den karakteristiske overfladestruktur og facon varierer på de forskellige arter af Graphularia.
Danekræ 1071 - Eksemplar fra Jyske Rev, som måske er fra tidligste Miocæn. T.v. ses krabbebollens overflade. T.h. er den samme sten kløvet, med plade og modplade. 5,0 cm
Danekræ 1071 - Nærbillede af basis af stilken, som muligvis er komplet.
Danekræ 1071 - Nærbillede af overfladen t.v. og t.h. brudflade hvor man kan se at det ikke er fra centrum de radiale stråler udgår. På både eksemplaret fra Lyby og Mogenstrup er det fra centrum de radiale stråler udgår. 2,0 mm i diameter.
Konkretion fra Jyske Rev med Graphularia sp. 12 cm i længden. Fossilet er synlig i begge ender af konkretionen. ø.t.v. Den polerede ende med to aksestænger ved siden af hinanden t.h. - Nederste foto er nærbillede af de to polerede aksestænger. 2 mm i diameter.
Når der er to synlige tværsnit fra Graphularia i begge ender af konkretion, burde der ret logisk være to aksestætænger i hele stenens længde. Den ene aksestang er dog dybere og går hurtigt under den øverste, så der skulle præpareres yderligt. Der blev præpareret i fem timer mere så der var to aksestænger synlig, men det nederste eksemplar går ind under den først frempræparerede eksemplar. I den polerede ende er der kun en milimeter sediment til søfjeren. Da der endnu ikke er sammenhæng mellem enden og det der er synlig, skulle der graves mere. I forhold til kanten ligger stænglen tre cm inde i stenen, en cm dybere end ved kanten
Det var ikke til at gennemskue hvordan søfjeren så ud inde i stenen, og det viste sig at der var en aksestang mere ganske tæt på enden. Den øverste kun var 3mm lang og den sidst fundne aksestang dykkede og slog et knæk.
Konkretion fra Jyske Rev med delvist udpræpareret Graphularia sp. t.h. og t.v. ses enden der vender nedad. Søfjeren er i midten af stenen.
T.v. Nærbillede af overfladen på enden, hvor stilken af søfjeren ses i en grovkornet cirkel. Jeg tror at det er faconen på søfjerens organiske fod, som er rådnet væk og efterfølgende er blevet til en gravegang med calcitstilken siddende i.
T.h. Nærbillede af den udpræparerede stilk.
Udpluk af Ravns artikel fra 1909, hvor Graphularia nævnes i artslisten. De fleste slægt og arts navne er ikke længere gyldige.
Udpluk af mindeskrift i anledning af hundredåret for Japetus Steenstrups fødsel.
Moltkia Isis, Steenstrup og andre Octocorallia fra Danmarks Kridttidsaflejringer af Kristian Brünnich Nielsen 1914.
K. Brünnich Nielsen - 1917. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening Bind 5, Hefte 2, Nr. 8, s. 1-13 (Heliopora incrustans nov. sp. With a Survey of the Odocorallia in the Deposits of the Danian in Denmark.)
Danekræ 602 Graphularia sp. fundet i skrivekridt zone 10 ved Stevns Klint
Efter at havde læst nedenstående artikel, tog forfatteren en tur til Brejning for at lede efter nogle eksemplarer af Graphularia, idet rester af disse skulle være meget almindelige. Det var dog uden held, for der var ret højvandet med pålands bølger. Skulle der være nogle som allerede har fundet søfjer rester på denne lokalitet, må de meget gerne give et prej.
Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1937]. En foreløbig Meddelelse om Tertiæret ved Brejning paa Sydsiden af Vejle Fjord. Af Knud Eriksen.
Sidst Graphularia er nævnt i Dansk litteratur er i Wienberg Rasmussens bog PALÆONTOLOGI – fossile invertebrater fra 1969. Der er en tegning af et fossil og en nutidig søfjer på s. 91 og to linier på s.90. Følgende er fra Wienberg Rasmussens bog og herefter gå fossilet helt i glemmebogen. : Graphularia (kridt – tertiær) har en forkalket stav med firkantet tværsnit og en radiær krystalstruktur. Den er ikke ualmindelig i lag fra dan og paleocæn i Danmark.
I Axel Cordes, Dirk Dettmers Hæfte "Lyby-Strand Fossilien - Schätze aus Dänemarks Limfjordgebebiet" 2009 er Graphularia fra Lyby omtalt. Det var Prof. Dr. Gripp som ledte en tysk amatørsamler på sporet.
Oligocæn Graphularia sp. fra Lyby, der endeligt kunne løse gåden om fossilet. 14,0 cm
I Geologisk Nyt 4/10 er artiklen - Bare en skallet boreprøve - undersøgelse af fossilindhold i slæmmerest. Af Kai Ingemann Schnetler, Langå og Henrik J. Granat, GEUS. Her nævnes 4 fragmenter af søfjer (Graphularia sp.) fra 142 meters dybde i en boring med DGU nr. 159.1335 ved Øster Højst Vandværk i Sønderjylland. Prøven er bestemt til Arnum Formationen, som er afsat i den øverste del af Tidlig Miocæn og har en absolut alder på ca. 15-18 millioner år.
Eksemplaret t.v. på fotoet er 4 mm. Fundet af Ingemann Schnetler.
Miocæn Graphularia sp. fra Jyske Rev. Den typiske miocæne konkretion er 5,5 cm
|