Vestjysk Stenklub
for amatørgeologer.

Hjem

                          
                          
                          

 

Fossiler i Jordan
Fra Øvre Kridt og Øvre Eocæn
Af Henrik Madsen

Der er geologi over alt i Jordan, men har på turene fokuseret på nogle få lokaliteter.
Artiklen er et opdateret sammendrag fra tre ture til landet.


Kort over Kongeriget Jordan med de tre lokaliteter som vi har besøgt.


Landskabet i det vestlige Jordan nær Wadi Musa, som er relativt frodigt. Petra ligger i byen Wadi Musa.
LINK til artikel om Sandsten i Petra
.


Kridt - Tidlig Maastrichtien 70 millioner. år
Lokalitet: Ash Shidiyya, Jordan


Ash Shidiyya fosfatminen i det østlige Jordan. I disse bunker kan der findes masser af hajtænder.


Det østlige Jordan (rød prik) var hav i slutningen af kridttiden.


Er disse fisketænder fra Hadrodus priscus eller Stephanodus libycus?.
Tv. er en svælgtand og th. er en fortand
. 1,0 cm

Hadrodus er muligvis nært beslægtet med Pycnodontiforme fisk. Både Hadrodus og Pycnodont spiste bytte med hård skal og sandsynligvis stammer de fra højkroppede lepidotide fisk fra Juratiden. Hadrodus er placeret i familien, Hadrodontidae som Thurmond og Jones opstillede 1981.

Hadrodus har ikke tandplader, på samme måde Pycnodonte fisk har. I modsætning til Pycnodonte tandplader, er tænderne på Hadrodus ikke arrangeret i regelmæssig rækker. Fisketypens fortænder er meget karakteristiske og ligner ikke typiske fisketænder. Et karakteristisk krog-lignende svælgtand er forbundet med mundhulens tænder. Hvordan svælgtænderne blev anvendt er usikkert. Fra svælgtænder fundet i Kansas kan man se at de unge fisk boede i beskyttede indre farvande, mens de voksne levede på dybere, åbent hav. Et velbevaret fund fra USA har både fortænder og svælgtænderne bevaret, men de fortænder vi fandt i Jordan ikke helt identiske med de amerikanske.

På eksemplarer fundet i Syrien og Jordan kaldes fisketypens tænder for Stephanodus libycus som egentlig er i en helt anden ordenen, nemlig Tetraodontiformes. (Kuglefisk). Der er ikke fundet eksemplarer hvor både fortænder og svælgtænderne bevaret sammmen.

Tand fra benfisken Enchodus sp. 3,0 cm


Savhajtænder fra to de slægter Dalpiazia stromeri og Schizorhiza stromeri. 2,7 cm og 0,7 cm.


Hajtænder fra tre arter i slægten Squalicorax - S. microserratus, S. bassanii er ret almindelige, hvorimod tænder fra S. kaupi er forholdsvis sjældne. 1,0 til 2,0 cm.



Hajtand fra Cretalamna biauriculata og to stk. fra Serratolamna serrata th. 2,0 cm.


Hajtænder fra Cretalamna biauriculata, som er meget almindelige i denne fosfatmine. 2,0 cm.


Tænder fra to forskellige mosasaur typer - Platecarpus sp. og Globidens aegypticus. 2,0 cm.


Ammonitterne Sphenodiscidae t.v. og Nostoceras sp. n.t.h. - Ø.t.h. Phyllophychoceras ?.


Østers af denne type var meget almindelige. 10,0 cm

Kridt - Sen Campanien ca. 72 millioner. år
Lokalitet: Al Hisa


I Al Hisa fosfatminen var der mange ammonitter tilhørende familien Sphenodiscidae. De var typisk bevaret i kugler der ligner de hjemlige krabbeboller.


Pilen peger på niveauet med kuglerne. De var typisk uden for rækkevidde, men nogle enkelte steder kunne det lade sig gøre at grave kuglerne ud. Flækkede flere som indeholdt ammonitter, men ens for alle disse kugler var at de indeholdte mange løse fiskeknogler.


Lille konkretion på 5,0 cm, med
mange løse fiskeknogler.


Fotoet viser et stykke af profilen, som var faldet ned og det var her vi fandt den første ammonit.


Thalassinoides gravespor var meget almindelige. Billedudsnit er ca.
50,0 cm. De var i flere niveauer som sammenhængende bænke.


Disse ca.
25,0 meter høje bunker af opgravet materiale, var der i hundredevis i den ca. 20 km lange mine.


Det var i disse bunker vi fandt mange af de fine kugler. De består af et kalkmineral, som reagere på en syretest.
15,0 cm


Det er familien Sphenodiscidae med slægten Libycoceras sp. eller Sphenodiscus sp. der er meget almindelig i denne fosfatmine. Eksemplaret er 11,0 cm.

Det er tidsperioden Kridt - Sen Campanien til Tidlig Maastrichtien ca. 72 millioner år, som lagene i Al Hisa Formationen repræsenterer. Kvaliteten af de fleste eksemplarer var betydelig bedre og de var mere komplette, end de eksemplarer vi fandt i fosfatminen Ash Shidiyya.


Sphenodiscidae ammonit med noget af skallen bevaret. Skallen består formentlig af det flint lignende materiale chert og reagere svagt på en syretest. Der var kun lidt af ammonitten synlig i venstre side, så resten er præpareret frem med gravørpind. 10,0 cm.

I Al Hisa har mange eksemplarer beboelseskammeret bevaret. Yderside på beboelseskammeret er typisk meget velbevarede med tværribber og knuder. Kanten på Sphenodiscidae ammonitter har en meget skarp facon, som i starten af beboelseskammeret ændre sig til at være mere runde og til slut at få en smal fuge.


Inderste del af ammonit, der er opdelt i kamre af tværvægge med pseudoceratitisk suturerlinjer.



Der var også nogle ammonitter i selve fosfatlagene, hvor dette eksemplar blev fundet.
16,0 cm


Størrelsen på ammonitterne i Al Hisa var generelt større og der var stykker af eksemplarer, som må have haft en højde på ca. 23,0 cm. Stykket på fotoet måler fra centrum til kanten
14,0 cm


Baculites ovata er meget sjældne i denne mine.
4,0 cm


Nautiler var der en del af, men det var kun stykker af dem vi fandt.
4,0 cm


Nostoceras sp. fandt vi kun to af.
6,0 cm


Sen Eocæn, Priabonian - Wadi Esh-Shallala Formation

Qa' Faydat ad Dahikiya, Jordan - Sen Eocæn, Priabonian - Wadi Esh-Shallala Formation (37.2 - 33.9 Milloner år).


Hajtænderne fandt vi i et ca. 15 cm tykt lag som ses midt i profilen.


Scoliodon terraenovae på 5,0 mm


Galeocerdo latidens på 1,0 cm


Carcharocles sokolowi uden rod - 3,0 cm

Halv Carcharocles sokolowi med rod - 5,0 cm

Xiphodolamia serrata på 2,0 cm


Cosmopolotodus praecursor på 3,5 cm


Der var en del små muslinger og enkelte snegle på 1,0 cm

 
Copyright © 2006 Vestjysk Stenklub.