Omtale af denne CD-rom af Poul Søby Nielsen, Formand Vestjysk Stenklub.

Henrik Madsen, leder af Moler Museet på det nordligste Mors, har udgivet en CD-rom med ovennævnte titel. Den kan købes på museet for 85 Kr..

Moleret i Limfjordsområdet er, ud over at være hovedleverandør af Danekræ, vel den havbundsaflejring med de bedst bevarede fossiler i Danmark. En artsrigdom og vidensindhold om datidens forhold, som det er meget interessant at studere nærmere.

Når man nu kender Henrik, ved man også at han ikke gør noget halvt. Alle fossilgrupper fundet i aflejringen bliver gennemgået, sammenholdt med et utroligt flot billedmateriale. Kalkstenskonkretionerne, eller cementstenene, er også medtaget. Typernes variation ned gennem lagene, samt links til en ny bog om moleret med et væld af informationer.

Der er en udførlig beskrivelse af udpræparering af fossiler, både mekanisk- og syrepræparation.

Molerets insekter og fugle, som fra denne periode hér er enestående selv på verdensplan, er bevaret i en grad, så selv de mindste detaljer tydeligt ses.

Detaljerigdommen går igen hos de mange flotte fisk, store som små. Bunddyrene havde meget dårlige livsbetingelser p.g.a. iltsvind i lange perioder, med der forekom omblomstringer af en egentlig bundfauna i sekvenser i aflejringsforløbet med lidt mere ilt ved bunden.

Dannelsen af de mange fossiler var jo, som i en hel del andre aflejringstyper, i høj grad betinget af denne iltmangel. Tilførslen af organisk materiale, især fra vandsøjlens store indhold af diatomeer,

eller planteplankton,-hvis efterkommere lever i bedste velgående i dag- bevirkede at al ilt blev brugt af mikroorganismer i bunden til omsætning af det ”nedfaldne”organiske stof.

Alt dette, og meget mere, er beskrevet indgående.

” Samler du på stieeiiææn ??? ” Kategori/konklusion : Mærkelig person.!!!

Hvordan forklarer man andre mennesker det fantastiske i at kunne bevæge sig ned (bogstaveligt ment ) i en gammel havbund, og opleve livets udfoldelse / mangfoldighed for over 50 mill. år siden?

Denne CD er et godt forsøg på at vise hvad der gør dét så utroligt spændende at bruge det meste af sin fritid / eller arbejdstid på at studere en tid for meget længe siden,- at opleve verdens forandring gennem tiderne, kort sagt udviklingen frem mod i dag og os selv.

Et askelag fra et gammelt vulkanudbrud. Nå ja, og hvad så? Ved undersøgelser af askelag i moleret har en dansk forsker, geolog Lotte Melchior Larsen fra GEUS, fundet udbrudsstederne for fire af molerets askelag. Et af dem har i dag en tykkelse på 4 cm., og blev aflejret på bunden af datidens hav i en afstand på 1500 km. fra udbrudsstedet. Hvorfor er det nu spændende, kan man spørge.

Fordi det i høj grad kan ske igen, og hvis det gør, vil ændre vores liv og klima så radikalt, at det kommer i nyhederne som såkaldt ”breaking news”, og vil få al balladen om Ungdomshuset samt Nørrebro til at ligne en pigespejderlejr.

Man har længe været klar over at moleret blev aflejret i overgangsperioden mellem de to tidsafsnit

Paleocæn og Eocæn for omkring 55 mill. år siden på bunden af et subtropisk hav, Selandien havet.

Disse lag indeholder grænsen mellem de to perioder, som markere pattedyrenes fremmarch efter indtil 10 mill. år tidligere at have levet i lang tid i dinosauernes ” skygge ”. ( I ca. 160 mill. år )

Det må man da sige er verdenshistorie, ligesom mange konklusioner kan drages til klimaudviklingen i perioden, og måske fortæller noget om fremtidens klimatiske forandringer.

Kort sagt er materialet en fortælling om molerets dannelse, hvilke dyr og planter der levede dengang, en identifikationsliste til egne fund, og hvad man kan gøre ved dem.

Billedmaterialet er som sagt meget flot, og alene god grund til at anskaffe sig et eksemplar.

Og imens man så kigger på de mange fotos og artikler, kan det være det første pattedyr bliver fundet i den gamle havbund. De er fundet fra samtidige aflejringer i Tyskland ( Grube Messel ), og burde med ” lidt held ” kunne findes i moler også.

En flagermus, bare en lille én, ved jeg står højt på Henriks ønskeliste, og dén skal nok dukke op.