Vestjysk Stenklub
for amatørgeologer.

Hjem
Aktiviteter
Bestyrelsen
Galleri med foto
Nye fund
Torden Stenen
Link


 

Area 51 og andet omme fra Amerika

af arkitekt Niels Laurits Viby og medlem af Vestjysk Stenklub

Jeg holder meget af Amerika.

Det er et dejligt sted at samle fossiler – uanset at en meget stor del af USA's befolkning faktisk tror, at jorden blev skab i henhold til deres gældende manual: Bibelen, ud fra hvilken flere teologer for mange år siden beregnede, at jorden blev skabt for (afhængig af, hvilken teolog der regner) et sted mellem en ca. 4.800 og en ca. 6.300 år siden.

Godt nok arbejder den Nir J. Shaviv, som er essentiel for de artikler, der for ligger til grund for det skrift, der på hjemmesiden for nylig forklarede klimaændringer med mælkevejens rotation, pt. på universitetet i Jerusalem, men han er faktisk amerikansk professor.

Og lige siden stort set hele USA faldt i svime over den meteor, som faldt ned og skabte en ildkugle, som prompte omsluttede jorden og brændte alt liv op på nær nogle små pattedyr, der levede i jordhuler, har jeg været dybt skeptisk for (især amerikanske) artikler med storladne teorier – den slags er sikkert glimrende omme i Amerika, hvor store dele af den løbende forskning sker på basis af penge-donationer fra private med mere eller mindre skjult agenda.

Det er tankevækkende, at en kaldera dækkende halvdelen af Indien gennem tusinder af år næppe kan danne grundlag for at tjene rigtig mange penge på en film, hvor Bruce Willis fra en rumfærge redder jorden – men det kan meteorteorien! Så hvem får penge til forskning?

(I øvrigt: Den dag, et eller andet geni med simple ord kan forklare mig, hvorfor fuglene – der sidder oppe i træerne, dækket med letantændelige fjer, også overlevede den herostratiske ildkugle – så vil jeg begynde at overveje den famøse meteor som en mulig primær forklaring på KT grænsen.)


Nå, MÆLKEVEJEN.

Den drejer ganske rigtigt rundt og rundt, med variationer i mængden af kosmisk stråling til følge.

Men hvis jeg ikke husker helt forkert i forhold til, hvad jeg i tidens løb har læst, så er den stråling, som skyldes uendeligt fjerne stjerner, minimal i forhold til den, der kommer fra vores lokale sol:

Den variation, der skyldes variation i antal og størrelse af solpletter, er ufattelig mange gange større de småting, mælkevejen kaster af sig. Og selv solpletternes effekt har ikke en jordisk (eller burde det være himmelsk?) chance for at forklare, at vi i begyndelsen af Eocæn oplevede en meget dramatisk stigning i jordens gennemsnitstemperatur:

Henover skiftet fra Øvre Paleocæn til Nedre Eocæn steg temperaturen ifølge mine kilder globalt fra en 8 til en 12 grader Celsius.

Og hvad kan det så skyldes – hvis man altså kigger på jordnære løsninger:


KRYSTALINSK METAN – CH4

Metan er en effektiv drivhusgas – ca. 22 gange kraftigere end CO2, som de fleste af os er noget bekymrede over.

OK, nogle forskere ER bekymrede over metan, for der findes enorme mængder af metan i frossen form i tundraens moser – som tilsyneladende er begyndt at smelte. Men der findes herudover et stort metan lager i krystalinsk form på bunden af verdenshavene, måske hele110.000.000.000.000 ton, en ufattelig mængde.

Denne metan er ustabil, og frigives, hvis temperaturen stiger blot en anelse over + 5 grader Celcius. Hvilket stort set ER vandtemperaturen, der er, der hvor krystallerne ligger.

En minimal stigning i bundtemperaturen i verdenshavene vil starte på at frigive metanen, som så siver op i atmosfæren, giver en forøget drivhuseffekt – og derved hæver vandtemperaturen endnu mere, så nyt metan frigives, etc, etc. (At en sådan proces med stigende temperaturer OGSÅ sætter gang i frigørelse af metan bundet i moserne i de tundraer, der fandtes også den gang, gør naturligvis kun tingene værre.)

Og hvad kan så sætte en sådan proces i gang?

Det oplagte svar er ændringer i havstrømme, som sender relativt varmt vand (+ 6 grader Celcius er som beskrevet ovenfor ’varmt’ nok) ind i områder, hvor der findes store mængder af krystalinsk metan.

Disse Palæocæne/Eocæne havstrømme er (forbløffende nok, den løbende klimadebat taget i betragtning) ikke et område, der har været udsat for megen forskning. Men der kan i alt fald være flere faktorer: Den teori, jeg holder mest af, knytter sig til den Panama landtange, som IKKE var der – den er trods alt en nymodens opfindelse fra Pliocæn.

(Den tid, hvor kattedyr såsom sabeltandede tigre vandrede ned i Sydamerika og udkonkurrerede tordenfuglene, mens de jordlevende kæmpedovendyr daskede op til Florida.)

På det tidspunkt, vi taler om, sker der voldsomme forskydninger i de tektoniske plader, blandt andet begynder Rockey Mountains at blive dannet. Og da varme havstrømme løber mod nord langs vestkyster, medens kolde mod syd langs østkyster, skal der kun ske minimale ændringer i det relativt lavvandede område mellem Nord- og Sydamerika, før der sker en indstrømning af varmt Stillehavsvand i den vestlige del af Atlanterhavet. Og så har vi balladen.

En nyere teori går på, at det Arktiske Ocean, som efter at The Western Interior Seaway i USA tørrede ud i slutningen af Kridt, havde været isoleret fra de øvrige verdenshave (og derfor var et enormt område af ferskvand) blev frigivet, da Grønland, Island og Norge gled fra hinanden. Dette kunne muligvis ændre strømningsmønstrene i Atlanterhavet – hvis datidens ’Golfstrøm’ drejede væk fra vor del af verden, ville dette i teorien gøre vores lokale klima koldere, men hvis dette samtidigt medførte, at metanfrigørelsen startede, ville stigningen i den globale temperatur så rigeligt kompensere herfor – Messel lidt nede i Tyskland blev jo tropisk regnskov i Eocæn, mens der voksede palmer i Sydgrønland.

Men hvad der er rigtig interessant er, at en man kan finde en række undersøgelser af isotopindhold i skaldyr fra denne periode, som viser, at der faktisk direkte kan måles en stigning i mængden af drivhusgasser i atmosfæren.


SÅ DET LANGE AF DET KORTE:

Der er altid ufattelig mange teorier om alt fra UFO’er i Area 51 til kosmiske kræfter, der ifølge forskellige teorier åbenbart kan påvirke alt fra stjernetegn til global opvarmning.

Men jeg er nu så gammeldags, at jeg helst tror på teorier, der kan underbygges – og ikke indeholder elementer, som er uforklarlige:

( Så hvis nogen lige kan forklare det med de ildfaste fugle fra Øvre Kridt …?)


Niels Laurids Viby, Nede i Thorsø ved Hammel

(Som netop har fået flyttet 7 af de 12 vitrineskabe med fossiler ind i et rum UDEN gulvet dækket af rod. Så hvis nogen kommer forbi, kan man faktisk komme til at SE hele min samling.)


PS: For et års tid siden meddelte en gruppe russiske forskere, at de tilsyneladende kunne registre, at der var startet en frigivelse af metan fra havbunden ud for Kamsjatka. Hvis det er tilfældet, kan vi meget vel have overskredet en irreversibel tærskelværdi – og så er det vist temmelig ligegyldigt, om Connie Hedegaard får sin klimakonference i København eller ej!

Ordforklaring:

Min korrekturlæser spurgte: ’Hvad er en Kaldera’?

Ved et ’normalt’ vulkanudbrud dannes der et rør fra et magmakammer op til overfladen, lavaen presses op og efter flere udbrud med mange års mellemrum dannes en vulkankegle.

Men i sjældne tilfælde trækker den første sprække den næste og den næste og den næste med sig, indtil ’låget’ over magmakammeret kollapser og der ligger en større eller mindre skål fyldt med lava – kaldera betyder ’stor gryde’ på spansk.

Og en sådan har oftest voldsomme følger: Ved den sidste kaldera i området ved Yellowstone i Wyoming for en 640.000 år siden blev der slynget så store mængder giftigt materiale ud, at store dele af HELE Nordamerika var dækket af op til 2 meter aske! (Giftigt i den forstand, at når man indånder de mindre luftbårne elementer, som så stivner ,materialet til en cementagtig masse i lungerne: Man dør af indre kvælning!)

Der findes en teori om, at en lignende dokumenteret (men lidt mindre) kaldera i Asien for 75.000 år siden udløste en såkaldt vulkanvinter – muligvis årsagen til, at menneskearten på det tidspunkt blev reduceret til nogle få tusind individer, noget, som kan dokumenteres af DNA-analyser.

Omkring KT grænsen var hele Nordindien en stor kaldera – et område, der er ufattelig mange gange større end det bette hul i jorden omme i Yellowstone, der havde dramatisk effekt på dyre- og plantelivet i Nordamerika.

Effekten af den langt større indiske kaldera har været enorm, global og mange gange større end selv de værste beregninger af de mulige følger af det famøse meteornedslag, som jeg gennem tiden har set.


Litteratur:

Jeg kan anbefale, at man læser ’After the Dinosaurs – The Age of Mammals’ of Donald R. Prothero, Indiana University Press 2006, ISBN 1-800-842-6796.

(Og ikke kun med henblik på denne lille disput, som indgår i et af kapitlerne – det er en spændende bog for alle, der interesserer sig for pattedyrenes udvikling.)

 
Copyright © 2006 Vestjysk Stenklub.