Vestjysk Stenklub
for amatørgeologer.

Hjem


 

Moler, mysterier, mordgåder og

Af Geolog Bo Pagh Schultz, Fur Museum
fotos: Johan Lindgren, Peter Sjövall og Per Uvdal.

En gang for længe siden var Danmark ikke land med hav. Det var for 55 millioner år siden i en tid vi benævner Eocæn – Den nye tid. Tiden var ny fordi en opvarmet frodig jordklode gav en gevaldig vækst i insekter, planter, fugle og fisk. En verden der også oplevede at blive kølet i perioder af voldsomme vulkaner. Alle disse historier er gemt i moleret, der er gammel iltfattig havbund bestående af kisealalger og ler, samt de fine sorte vulkanske askelag.

Her 55 millioner år senere har verden ændret sig da den gamle havbund blev hævet over år millioner, for senere at blive krøllet til bakker af istidens kræfter. Moler kan andet end at fremvise fossiler, det kan bruges til både mursten og kattegrus. Derfor har Fur store fine molergrave, hvor man kan gå på den gamle ”havbund” og søge de hengemte historier.


Guldlaksen
Mest almindelig blandt fiskene var en lille 5 – 15 cm stor laksefisk kaldet Guldlaks. Det er Guldlaksen folk oftest finder som fossilt aftryk og specielt knoglerne. Knogler der enten kan ligge løst eller samlet. Planter, fugle, andre fisk og insekter er noget sjældnere forekommende. Står man der med et fund kan tanke let falde på hvad Guldlaksen døde af. Et spørgsmål som fossilet heldigvis selv giver svar på. Ligger knoglerne løst eller samlet så har Guldlaksen været gennem maven på en rovfisk er skidt ud igen. Sådan noget fossilt fiskelort hedder koprolit (græsk: lortesten).


Komplet eksemplar på 10 cm i længden, af den almindelige guldlaks

Klipfisk
Nogle gange finder man ikke hele fisken men kun stumper hvor der dog er tydeligt aftryk af skind og ben. Dette er et rovmord, da den lille Guldlaks er blevet angrebet af en større fisk der dræbte den, dog uden af spise det hele. Så Guldlaksen blev en ”klipfisk”. Kødstumpen sank ned i det iltfattige bundvand og dækkes af dryssende alger. Herved endte den som nydeligt fossil med en dramatisk historie og en ekseptionel bevarings grad.




”Druknet” fisk
Skulle heldet slå til og man står med en hel Guldlaks kan det afgøres om døden skyldes kvælning eller gift mord. Er munden åbnet på vid gab så er det kvælning. Måske i et desperat for søg på at undgå en rovfisk er Guldlaksen dykket ned mod den iltfattige bund. Ingen ilt, så drukner man også om man er en fisk. Giftmordet hænger sammen med det iltfattige. Da den svage forrådnelse giver svovlbrinte. Svovlbrinte i vandet er den rene gift hvor alt klapper sammen. Så Guldlaksen har lukket munden i døden og dens svømmeblærer klapper ligeledes sammen, så den forgiftede stakkel går direkte til bunds og bliver til fossil.




Øje for unika
Dvæler man lidt ved det at blive til fossil, involvere det ofte at der af kemiskvej skabes en art afstøbning af det levende væv. Så når vi finder et fossil er det ikke det oprindelige dyr, men dets former. Dog ikke i molerets hårde cementsten. Her er der sket det usædvanlige at cementstenen har omsluttet den døde guldlaks så hurtigt at de organiske molekyler som udgør den sorte farve i øjet blev bevaret. Johan Lindgren fra Lund Universitet har åbnet et helt nyt forskningsfelt med denne opdagelse. Verdensvidenskaben er forbløffet over molerets bevarings evne og ser her et helt nyt forskningsfelt åbnet - bevaret biologi, som han siger – vi er kun et skridt fra at sciens fiction fra Jurrasic Park filmen med bevaret organisk materiale kan blive virkelighed. Johan siger at metoden nu er skabt, så nu skal alt undersøges – også molerets insekter og dinosaurenes fjer.


Sort er sort
Et umiddelbart spørgsmål omkring farven - er hvad er den så. Sort er sort, hvilket lyder utroligt at der skal bruges år og flere hundrede tusinder kroner for at påvise det oplagte. Enhver kan da bare kigge på den lille farve plet og se farven sortbrunlig. Men det at se farven er i videnskabensverden ikke det samme som at påvise. Hvilket er netop det Johans nye metode gør, nemlig at bevise det oplagte - at sort er sort, og tilmed den samme sorte som sad i øjet på et levende dyr for 55 millioner år siden.


Unika er også dit
Guldlaksen er som sagt almindelig at finde. Er der øjn farve i en, så er der i alle siger Johan. Så unika
er pludselig folkelig og tilgængelig. Verden har tidligere fundet interesse for molerets herligheder med
den brede fauna og de mange askelag. Vi har fundet unika som skildpadden Luffe, samt fugle i farver,
begge fund typer der er vildt flotte og vildt sjældne. Vi har givet videnskabelig vidensbyrd om den
global opvarmning PETM og mega glendonit krystaller der sladre om kølende vulkaner, begge vildt nørdede emner.

Men nu ligger verdens opmærksomhed på den folkelige guldlaks. For hvor fossiler af guldlaks ikke er unikke, så er opdagelse dets øje har ledt til noget helt nyt. Påvist er det i et fossilt øje at selve det organiske molekyle der for 55 millioner år siden var fiskens øjnfarve, - det sidder der endnu.

Det bedste er at med farve påvist i et øje, så er der det samme i dem alle. Så alle de tusinder af guldlaks i cementsten folk har fundet på Fur og Mors er nu pludseligt bærer af det unikke - bevarede farve stof. - Og skulle man ikke have et sådan fossil, så ligger muligheden nær, at kaste sig ud i fossiljagten.



En 54 millioner år gammel argentinoid fisk fra Fur Formation i Danmark. Målestok: 10 mm. Nederst til
venstre: Close-up af brunlige stof ligger i kredsløb (området mærket i det foregående billede).
Målestok: 1 mm. Nederst til højre: Detalje af øjet (SEM billedet), der viser aflange og fladtrykte
melanosomer. Målestok: 2 um.







Måling fra sekundær ion-massespektrometri (ToF-SIMS)-spektre af melanin og melanosomer
(indsat SEM-billede) fjernes fra øjet af en 54 millioner år gammel argentinoid fisk. Det tætte
sammenfald mellem de to spektre giver overbevisende evidens for et højt indhold af melanin
i øjet af fossile fisk. Målestok: 2 um





Moleret -The full monty
Så i jagten på mysterier og mordgåder fortæller moleret villigt, samt åbner nye forskningsfelter.
Mysterier om evige glidende klimaskift og livet der går sin gang også i skyggen af frådende vulkaner.
Mordgåder der lader sig løse ved at se fossilet an. Hvorved man åbner op for en 55 millioner år gammel
verden hvor livet gik sin gang ganske som i dag.

Hvis geologi er som striptease så når man sjældent længere end jakken smidt inden der ikke er mere
underholdning, men ikke i moleret der går vi hele vejen til den nøgne sandhed kommer for dagen.
Alt afsløret – The Full Monty.


Knudeklinten på Fur

Så i arbejdet med verdensarv har Henriks skildpadder og fugle taget vigtige etaper og her kom et par til, på vej mod at gøre Hanklit og Knudeklint til Naturverdensarv.

 
Copyright © 2006 Vestjysk Stenklub.