Vestjysk Stenklub
for amatørgeologer.

Hjem
Aktiviteter
Bestyrelsen
Galleri med foto
Nye fund
Torden Stenen
Link

                          
                          
                          

 

Höver og Misburg
d. 4.-6. september 2015



Vi startede ud fra PS-biler kl. 9 fredag med i alt 17 deltagere, hvoraf de 4 var fra Vestjysk Stenklub. Syd på gik det, med små pauser undervejs. Et længere stop ved grænsen, hvor der blev provianteret. Der var en del stau på motorvejen så vi ankom noget senere end beregnet.


Efter et kort stop ved Hotel zur Linde, kørte vi hurtigt videre til Restaurant Plaka, hvor der var bestilt Plaka-platte til alle. Store mængder kød garneret med lidt grønsager. Der blev levnet i forskellig grad. Ellers udmærket græsk mad, dog i tyske portionsstørrelser. Vi bestilte aftensmaden til lørdag aften inden vi fik den traditionelle ouzo og inden betalingen.


Lørdag var det op til tysk morgenmad og madpakkesmøring.
.


Ind i busserne og hen til cementfabrikken i Höver, hvor vi skulle samles.


Vi kunne beundre udstillingen, der var samlet af vores guide Herr Scharnhorst.


Derefter kørte vi i samlet kortege i graven Alemannia, Höver. Altid spændende hvad graven byder på. Med tunge bygeskyer over os, iførte folk sig regntøj og begav sig ind i graven.


Tilbage til Hotellet, tid til bad, rensning og sortering af fossiler og måske en enkelt øl. Igen besøg hos de flinke grækere på Restaurant Plaka. De fleste fik lammeskank, Zeusplatte med lammekoteletter eller en fiskeret. Derefter afterstoneing med fremvisning af dagens fund. Det var alligevel blevet til en del..


Lindas specielle belemnit.


Baculites på 20,0 cm.


Langhalsplade på 2,0 cm.


De fleste samlede dog længere mod øst, hvor der lå mange blokke. Heri blev fundet nogle søpindsvin som Echinocorys conica og plader af langhalse. Spredt i graven blev fundet lidt Micraster, bl.a. M. fastigatus, lidt Galeola sp. og lidt Galerites sp. Medens mængden af vættelys var langt over middel, var mængden af søpindsvin meget langt under middel. Lidt ormerør og muslinger som Pycnodonte vesicularis, Spondylus dutempleanus og kammuslinger. Svampe var der en del af bl.a. lidt solsvampe, Coeloptychium agaricoides.


På en østvendt skråning blev der samlet stor mængder vættelys, især Gonioteuthis quadrata var der mange af, dog også enkelte Actinocamax verus, der er tykkest mod spidsen. Brakiopoder var der også mange af både de glatte og de ribbede. Lidt hajtænder, f.eks. Squalicorax kaupi og lidt enkeltkoraller blev også fundet her, samt et enkelt søliljehoved.


Ved 2 tiden kom der en heftig byge og de fleste søgte tilbage til bilerne. Ved bilerne havde Herr Scharnhorst arrangeret en lille bod, hvor man kunne købe alle de fossiler man ikke selv kunne finde. Især søpindsvin var der mange af, men også mere specielle ting. Eksemplaret på fotoet blev købt i shoppen.


Op søndag morgen, pakning af bilerne og videre til kalkmergelgraven ved Misburg. Vejret var rimeligt godt, kun lidt regn en gang i mellem. I Teutonia, Misburg gik jagten for alvor ind på solsvampe


Der blev efterhånden fundet flere i fin kvalitet. Der blev også fundet en del andre svampe af mange forskellige slags, bl.a. den smukke rosensvamp, Polyblastidium racemosum.


Endelig blev der fundet søpindsvin især Micraster, men også Echinocorys, Galeola og Galerites. En enkelt flot nautil blev det også til



Vættelys var der stadig mange af, også de lidt større Belemnitella mucronata.

Østers på 2,5 cm.


Endelig blev der fundet søpindsvin især Micraster, men også Echinocorys, Galeola og Galerites. En enkelt flot nautil blev det også til, samt store stykker af ammonitter og stumper af Baculites. En del muslinger som Spondylus dutempleanus og kammuslinger blev også fundet.

Derefter var det tilbage til Jylland. Tak til Linda for en godt arrangeret tur og tak til chaufførerne Kaj og Jens for god kørsel, samt tak til deltagerne for forholdsvis god ro og orden og ikke mindst godt selskab..


.....................................................Tilbage

 
Copyright © 2006 Vestjysk Stenklub.