Hjem

                          
                          
                          

 
Påsketur til Tyskland fra 13. til 21. april 2019


Turens deltagere.

Lørdag den 13. april.
Så var der atter påsketur på programmet. Vi skulle med fra banegården kl. 18:00. Bussen kom, men hov, der var ikke mange med. Da den kørte igen var vi kun 20 fossilnørder og 2 chauffører. Det er vist første gang med SÅ få.

Fleggaard var første stop. Puha, der var mange, ret mange der havde fået samme ide. At handle ind til påske. Så er det godt med tålmodighed. (?!). Vi kørte sydpå med 2 nye chauffører. Det gik bare derudaf. Snakken gik fint med næsten 2. eller 20. gangs deltagere. To nye havde ”sneget” sig ind. Fint, med nye mennesker. Der er jo ikke meget at skrive om, på en bustur på de tyske motorveje, men én ting er helt sikkert. Der var ikke nogen der faldt tørstige i søvn.

Troels .


Søndag den 14. april
Natten i bussen tilbragte vi, som vi bedst kunne: siddende/liggende i sjove stillinger, mens vi kom igennem det meste af Tyskland nord-syd. Ingen larm og ballade, der blev stille FØR midnat, hvilket jeg ikke havde oplevet før. Kun dæmpet snak mellem chaufførerne – trygt, at de holdt hinanden ved selskab. Der var noget bøvl med trafikken gennem Hamborg, halvt vågen opdagede jeg, vi var kommet væk fra motorvejen – der var tunnelarbejde i gang, og det forsinkede os en del, men vi havde tid nok.

Ud på natten fik vi at vide, at nu var vi fremme ved første lokalitet, og da det stadig var for mørkt til at se noget som helst, kunne vi i ro indtage vores morgenmad, mens vi gjorde, hvad vi kunne for at blive friske/se friske ud. Temperaturen var meget lav, 3-4 gr., det vidste vi godt hjemmefra, så vi kunne finde det varme under- og overtøj frem, mens det lysnede. Gummistøvler var anbefalet, så fødderne var de eneste dele på mig, der ikke rigtig fik varmen før længere op ad dagen.

Da vi var parate til at vandre ned i lergraven, fik vi at vide, at vi skulle være tilbage kl. 10. Sh..! tænkte jeg, så tidligt! Der bliver jo ingen tid til at lede ordentligt! – Indtil det dæmrede, at klokken faktisk kun var 5, så der var jo ikke noget unormalt i varigheden – vi var bare blevet parallelforskudt bagud i forhold til normaltiderne. En bonus for mig B-menneske – og måske også andre – var, at vi oplevede den dejligste forårssolopgang. Og dermed begyndte at få lidt varme!

Buttenheim er en aktiv lergrav (heldigvis!) med mørkegråt ler fra perioden Toarcien, øverste del af Nedre Jura (ca. 190-180 mio. år). (Holzmaden-graven er fra samme periode, men dér er fossilbevaringen og –forekomsterne helt anderledes). Vi spredte os hurtigt ud og gik hver især ind i vores mentale søge-mode. Vi havde fået at vide, at ammonitterne for det meste var hvide, og det gjorde det meget nemt at spotte dem – sporten lå i at finde hele eksemplarer. Der blev råbt fra et sted højt oppe ad en lidt stejl skrænt mod nord, at det var her, der kunne findes flotte eksemplarer – der var tale om en bred, hård bænk i leret, som kunne løsnes med brækjern og derefter hamres på for fund. Det var Henrik og Tage, der gik til den, og de blev forhåbentlig godt belønnet. De fleste af os andre hamrede i løse blokke eller ledte efter løsfund. Nogle ammonitter var helt fladtrykte, andre pæne i 3D. Mod vest var der en svagt stigende skråning med løs ler, hvor det var muligt at finde meget små, men hele og fine ammonitter.

Mine fund talte hele (flest små) og stykker af ammonitten Pleuroceras, ammonitten Amaltheus, den med tovværket i toppen, en ammonit fuldstændig overgroet af pyritkugler, 3 ikke bestemte mini-ammonitter (en af de bredryggede og to helt glatte), et par muslinger samt et kort stykke phragmocon, 5 kamre, 4 cm bred med cremefarvede skaldele, fra en temmelig stor belemnit.

Vi kørte tilfredse videre efter at have afført os mågede støvler og overtræk, og ankom til vores kommende hjem, B&B Hotel, Ingolstadt, lige akkurat tidsnok til, at køre- hviletidsreglerne kunne overholdes. Der var vist 3 minutter tilbage af ’vinduet’, så en stor tak skal lyde til flinke Kjeld og flinke Johanne for at give os tid lige til kanten i Buttenheim!

Vi måtte vente på, at værelserne blev klar (kl. ca. 14 – knap to timer senere) – det tog alle nu pænt og udnyttede tiden på forskellig vis. Vi fik dog alle vores nøglekort tyve minutter før og kunne begynde bagageslæbningen. Resten af dagen gik med at få et tiltrængt bad, hvilet og indrettet os. Aftensmaden blev som eneste gang på turen indtaget enkeltvis eller i små grupper – vi var for trætte til andet, og det varede ikke længe, før der var ro over feltet. Vi klarede heller ikke vores ’afterstoning’ og derfor er jeg ikke bekendt med de flotte fund, andre har gjort, men jeg håber, der bliver indsendt fotos fra andre med lidt tekst fra Buttenheim-fundene. DEJLIG START på en super tur!

/Susanne



Tidlig morgen i Buttenheim


Selvom vi havde kørt hele natten, blev der arbejdet ihærdigt.


De fine fund var der med det samme.


Der blev fundet en del belemnitter og mange af de fine hvide ammonitter.


Amaltheus sp.

B&B hotellet var vores base under hele turen.


Mandag den 15. april
Afgang fra hotellet klokken 8, efter indkøb til frokost i byens Edeka Center, skulle vi denne dag til Holzmaden. Toarcien, Nedre Jura. Lerskifre med fladtrykte ammonitter. GULDAMMONITTER! Afsted drog vi med godt humør, hammer, brækstang og mejsel (og vinkelsliber/batteri). Men inden vi kom ud til Schieferbruck Kurt Kromer, kom vi heldigvis, pga omkørsel igennem Hattenhofen, hvor den smukkeste dameammonit var udstillet på torvet i byen, ja vi kom endda forbi hende to gange, så alle havde mulighed for at få et flot billede af hende. TAK til Pernille og Kjeld.

Derefter kom vi ud til guldammonitterne, ja der var flote guldammonitter til alle. En enkelt tand, som Niels Rask var så heldig at finde, den var mærket af til Niels med rød tusch. Der blev hakket og hamret hele dagen, Linda fik sig en velfortjent pause med en bid brød. Efter en dejlig dag, sad vi igen i bussen på vej mod hotellet. Hvad mon Troels har sagt til Henrik, da han skal have en finger i øret?

Efter et velfortjent brusebad og rent tøj, mødtes vi foran hotellet, hvor vi skulle følges ad til den nærmeste restaurant, for at få lidt aftensmad efter en fantastisk dag. Da de havde lidt svært ved at tilberede mad til hele holdet i en fart, skulle vi vente i en halv time, der blev budt på en gratis fadøl i ventetiden og inden vi havde drukket øllen havde de tilberedt den dejligste aftensmad til os. Det var service. Selvfølgelig kunne de fleste af os drikke en øl mere til maden. Derefter vandrede vi mætte og tilfredse tilbage til hotellet efter en fantastisk dag.

Ann-Mari


Dameammonit i Hattenhofen


Plade fyldt med små ammonitter.

Niels fandt denne tand eller genfandt den.


Skiferbrudet Kromer i Ohmden.


Der blev flækket mange skærver og det gav rigtig mange ammonitter.


Kristian havde medbragt en batteridrevet vinkelsliber, som blev brugt flittig.


Fin ammonit


Belemnit på 15 cm i længden.



Tirsdag den 16. april

Efter et godt morgenmåltid gik turen mod Mühlheim. Alle var præcise, så vi kunne drage afsted på slaget 8.

På vejen skulle vi lige omkring Edeka for at tømme den for sandwich, diverse æsker og kasser og pandaposer mv. Enkelte købte kun pandaposer til stor undren for kassedamen.

Kl. 8.30 var vi tilbage i bussen og afsted gik det. Vejret tegnede fint. Solen skinnede og stemningen var som sædvanlig høj. Endnu en dejlig dag sammen med andre fossiltosser, ventede forude.

Traditionen tro bød Finn på 1 Enkelt og John på en Fernet Branca. Det var ikke alle der havde mod på Fernet Brancaen - men Linda gik ikke af vejen for noget og fik sin serveret i en kaffekop. Der var andre seje damer og herrer længere fremme i bussen.

Der var store forventninger til, hvad man ville finde. Ikke flere ammonitter i dag. Nu ville man gå direkte efter at finde fugle, fisk og krokodiller. Christian ville sætte alle kræfter ind på at finde den fuglelignende dinosaur Archaeopteryx – det er græsk og betyder ”gammel fjer eller vinge”.

På vejen så vi en hvid hejre, 2 glenter og en enkelt paraglider. Vi kørte igennem et dejligt landskab, som i begyndelsen var slettelignede med marker, hvor man bl.a. dyrkede asparges. Senere kørte vi op i et mere kuperet terræn med smalle veje og fine små landsbyer. Kalkklipper rejste sig langs vejen. Vi så flere raukelignende formationer og stenbruddene begyndte at dukke op.

Vi regnede med at køreturen ville tage omkring 1 time – men vi havde lidt svært ved at finde bruddet. Vi måtte køre rundt i en rundkørsel 4 gange – mens der blev søgt på GPS’en – men hvor smider man også lige en bus. Finn foreslog at vi i stedet for kørte til Flottenheimer.

Johanne førte os sikkert ad små smalle veje og over en meget lille bro. Ved broen stod der ”max 8 t”. Hun fik en klapsalve – da vi var nået sikkert over.

Senere fandt vi ud af, at bussen vejede 18 tons. Hvis jeg havde vidst det, da vi kørte over, havde jeg nok trukket maven ind.

Da vi nærmede os tog Tage mikrofonen og indledte med ”Endnu en hård dag i stenbruddet”, som bestod af Solnhofen Limstenen som er blødere end skifferen i i Holzmaden. Den kaldes også litografisk kalksten og er fra Øvre Jura.

Grunden til at man kalder den for litografisk kalksten er, at den blandt andet har været brugt som litografiske tryksten.

Her var der bl.a. mulighed for at finde ammonitter, fisk, planter mv.

Stedet var et mindre stenbrud – lidt klondyke-agtigt og indrettet med udstilling og butik, hvor man bl.a. kunne købe fund fra selve bruddet – senere skulle vi erfare, at man også kunne bestille mad og leje værktøj.

Der var varmt i bruddet, men der kom gudskelov en lille brise ind imellem. I forhold til skifferen fra Holzmaden var pladekalken meget lys. Noget var meget hårdt, og skulle slås på direkte med en hammer for at dele sig, og så var der den noget blødere plade, som kunne deles i tyndere plader med hammer og mejsel. Det væltede ikke frem med fund – men vi var også forvente fra Holzmaden, hvor ammonitterne fløj om ørene på os.

Dele af bruddet var afspærret og vi havde en mistanke om, at det var der de gode fund kunne gøres.

Vi spiste vores medbragte mad på stedet – men det viste sig at vi godt kunne have købt frokost i butikken. Ejeren gik på et tidspunkt rundt og spurgte, om der var nogen som ville bestille mad, og der var flere der oplevede, at han blev sur, hvis man ikke bestilte noget. Han irettesatte også nogle for brug af en forkert type mejsel, og at man enten kunne leje eller købe den rigtige mejsel hos ham – en rigtig forretningsmand, dog ikke særlig serviceminded.

Kl. 15 skulle vi videre til et Jura Museum i Eichstätt og folk vendte langsomt tilbage til bussen slæbende på fund og udmattede af det hårde arbejde, varmen og solen. Nogle havde købt lidt supplement til samlingen i butikken. Tage havde købt en dinosaurknogle og Tom et aftryk af en vandmand.

På trods af det ”forkerte” værktøj, blev der gjort mange gode fund. Bl.a. fandt Inge Lise en stilkløs sølilje og rullespor fra en ammonit. Henrik fandt en fisk på ca. 20 cm. og en del af Sepia blæksprutten. Fisken skulle først præpareres ud.

Niels S. fandt muligvis en krokodilletand og en strømsild. Tage fandt en ammonit med rester af sutur (fasthæftningslinjer) og Phivos fandt noget som muligvis kunne være en krebs/reje. Derudover blev der fundet koprolitter, svampe, muslinger, ammonitter, fiskerester og skallåg fra ammonitter mv.

Da vi ankom skulle vi først gå ad en stejl vej op til borgen Wilibaldsburg hvor museet lå, for blot at finde ud af, at museet var lukket. Det var ærgerligt, men det var en spændende gammel borg fra 1355 og der var en skøn udsigt ud over landskabet og byen og nogle købte sig en is. Så vi gik ikke helt forgæves.

Kjeld kørte hos sikkert hjem til hotellet. Vi aftalte at spise på en indisk restaurant og Johanne tilbød at køre os ud og hjem – det var service!

Vi holdt ingen afterstoning – det blev for sent. /Helle



Stenbrudet i Mülheim.


De spændende plattenkalk lag blev brudt og flækket i ca. 5 timer.


Koprolitter fra fisk og blæksprutter var der mange af. Fotoet er en fin koprolit fra en blæksprutte.


Sepia fra en blæksprutte. 6,0 cm.


De fleste ammonitter på denne lokalitet havde ikke flotte ribber som dette eksemplar.


Tharsis sp. tilhører en uddød gruppe af benfisk, som var almindelig i Jura. 22 cm i længden.

Onsdag den 17. april
Endnu en dag med rigtig godt vejr, ved 16-tiden rundede temperaturen de 20 grader. På denne fine dag skulle vi til Blumenberg, hvor der er fossiler i plattenkalk. I forhold til Mühlheim er pladerne noget hårdere her og nemmere at spalte. En turleder mente at man ikke kunne finde ammonitter her, men det kunne man sagtens, endda en del med apthycus (skallukke bevaret). Samme turleder fandt oven i købet 4 af disse. Det langt mest almindelige fossil her er dog fritsvømmende søliljer, som vi fandt mange af og endda i en meget fin kvalitet. Vi talte om at afprøve en glaspen for at få søliljerne lidt bedre frem. Af andre fund kan nævnes lidt fisk, Leptolepis spratiformis, koprolitter fra blæksprutter, lidt svampe og desuden fandt Phivos et krebsdyr, med lange smalle klosakse (Mecochirus brevimanus). En fandt en plade med hele 3 forskellige af ovennævnte fossiler. Vores venlige chauffører sørgede for at vi kom til Bergér Museum, hvor der er rigtig mange flotte fossiler fra plattenkalk. Især de mange flotte fisk må fremhæves. Samme chauffører kørte os også ind til den gamle bydel i Ingolstadt. Her havde vi bestilt bord på en ægte bayrisk restaurant. En del af os fik den lokale spise hvide asparges med hollandaise, kartofler og kalveschnitzler. Slut på en endnu en god dag i Bayern, i rigtig godt selskab.

Tage Burholt



Blumenberg stenbrud.


Brækstængerne blev brugt flittigt.


Lille fisk på 5 cm.


Aptychus på 2,5 cm. Disse ammonit "døre" var ret almindelige på denne lokalitet.


Phivos krebsdyr, med lange smalle klosakse. Fossilet skal præpareres, da der ikke er noget synligt af selve dyret. (Mecochirus brevimanus).


Phivos krebsdyr var et af de fund som blev vist frem til afterstoning.

Torsdag den 18. april
Endnu en varm og solrig dag. Efter indkøb i Edeka for mad og drikke samt  ekstra bokse og kraftige indkøbsposer (vi har bevist, at de kan holde til rigtig mange kilo sten) kørte vi af sted mod Holzmaden. På vejen kunne man se fugle såsom stork og glente, 3 (påske)harer samt humle og aspargesmarker. Asparges kunne købes ved spargel verkauf boder, hvilket var afmærket på officielle vejskilte. Vi passerede europäische wasserscheide (det europæiske vandskel) i 794 meters højde, og i modsatte retning kunne vi opleve det tyske fænomen ”stau” (kø).
Først besøgte vi Urwelt Museum Hauff, hvor der var imponerende fossiler fra juratidens Tyskland. Museet havde f. eks. den største forstening af søliljer. Søliljerne havde sat sig fast på en træstamme. Det havde taget 18 år at præparere den store flade med fossiler ud. Der var velbevarede forstenede sauropoder, krokodiller, belemnitter med bløddele, ammonitter og fisk.
Fra kl. 12 til 15 besøgte vi igen Kromer Schieferbruch (skiferbrud) i Holzmaden. Om tirsdagen havde vi fundet masser af flotte ammonitter med pyrit overflade, og Niels Rask havde endog  fundet en sten med en spændende tand, der var mærket med en rød tusch for at vise, hvor tanden var. Denne gang blev vi ikke smidt væk fra bunden af skiferbruddet, så brækstange og hamre, mukkerter og mejsler blev flittigt brugt. John, Tage og Christian fandt flere fisk, som kræver yderligere præparation for at se, om de er hele. Lisbet fandt en fiskehale, og Frands fandt to tænder og Henrik en enkelt tand. Der blev fundet en Teudopsis schübleri blæksprutte, og Niels S. fandt træ, der var forstenet til det glasagtige jet. Der blev også fundet ammonit aptychus samt lange belemnitter. Fundene bekræftede, at det var det rigtige sted at komme to dage. Det eneste problem var mængden af sten med fossiler, som vi slæbte med tilbage til Danmark.
Om aftenen var vi på det lokale Fort Wrede Stub´n beliggende ved et kolonihaveområde. Her fik vi en schweine schnitzel i størrelse X Large. Der var masser af grønsager til (= pommes frites). Udover den traditionelle øl fik vi også en snaps til menuen, som blev betalt af turbudgettet
.
Niels Sandal .



Urwelt museet i Holzmaden er fyldt med fantastiske fossiler.


Tilbage i Kromer stenbruddet. Der kløves kalksten med fisk.


Kuglefisk fra de hårde kalksten.


Fin Leptolepis sp.


Tand fra en Ichthyosaur. Disse fiskeøgler er en gruppe af uddøde havkrybdyr. 1,5 cm

Fredag den 19. april
Afgang med bussen kl.08. Da butikkerne var lukket (pga. Langfredag) skulle forsyninger købes inden afgang.

Endnu en dag med fantastik vejr – op til 24 grader. Turen gik mod Gräfenberg hvor vi skulle i en grav, med grå kalksten fra tidsperioden øvre jura (Kimmeridgien).

Hotellets lobby blev plyndret for blade og magasiner, da vores indpaknings muligheder var svundet gevaldigt ind. Et utal af Edeka tasker med Panda bjørn er nu billigt til salg på Den blå Avis ;-)

I bussen fik vi små skarpe. Johns Fernet Branca blev omdøbt til ”Fernet Banka”, da den lå og bankede rundt oppe i hattehylden. John opgraderede mig til et metalbæger, da jeg for fjerde dag i streg havde formået at skylle skidtet ned ;-) Solcreme blev smurt på og humøret var højt.

Gruppebillede ved ankomst – hvor der vist kun manglede et par stykker ;-) (Hanne)

Vi gik og gik og gik op ad i graven - til der endelig var en skrænt med de lækreste grå sten fulde af grønne ammonitter. Efter ganske kort tid kom der en mand i en gummiged og bad os (pga. ”nedstyrtningsfare”) gå ned til et anvist område i bunden af graven. Det var svært at flytte sig, men vi kom ned og fandt hurtigt ud af, at der var masser at komme efter.

Der blev fundet rigtig mange flotte ammonitter og vi fandt også muslinger (John fandt en kæmpe stor), brachiopoder, et par snegle (Christian fandt en stor flot snegl), søpindsvin, belemnitter hvor nogle få var hele og Henrik fandt en super flot nautil.

Alle slæbte tilbage til bussen og på forunderlig vis var vi klar til afgang 14:59.

I bussen tog vi en rask debat omkring afvikling af lørdag – Kan nogen holde til 9 timer i et skiffer brud?

Afterstoning – i bad og afsted igen til Græsk restaurant i den gamle bydel – bussen kørte 18:30. Lækker mad, ouzo og øl til alle. Sikke en dejlig dag 

Referat: Linda



Gräfenberg stenbrud.


En af der mange flotte ammonitter.


Belemnit.


Musling.

Ammonit

Lørdag den 20. april
Den sidste dag startede med den sædvanlige udfordring det er at få slæbt alt vores pikpak hen til bussen – herefter tog chaufførerne over og fik pakket bussen i den rigtige rækkefølge. En halv time før beregnet kørte vi fra hotellet i den skønne sommermorgen.
I Langenaltheim kom vi på rundtur i området – det var lidt bøvlet at finde det rigtige sted – men pyt, så fik vi set hvor omfattende brydningen af sten er. Små og kæmpestore ”huller” i landskabet, der var flere steder skræmmende langt ned til bunden af brudene.
Bestyren af bruddet holdt en kort introduktion for os bl a fortalte han at der for nylig var fundet en flyvesaurier på stede - det gav appetit, det samme gjorde synet af de fossiler, han havde til salg i skuret.
De sædvanligt ihærdige gravede sig straks ned i nogle huller – en varm tjans, da temperaturen var omkring de par og tyve – og sikkert mere nede i bruddet. Jeg ”valgte” en anden metode: den blok jeg havde siddet og spist på, glimtede lidt da jeg rejste mig – og haps, så havde jeg fanget en lille Sprattiformis fisk, den mest almindelige i aflejringen, men hvor blev jeg glad. Min første hele fisk på turen, så var vi i gang!
Der blev fundet mange ting: fiskehaler med resten af fisken i blokken, fiskehoveder, mange flade ammonitter både med og uden aptychus, tredimensionelle ammonitter bl a i fint stribet blok, løse aptychus i mange størrelser, planterester bl a 7 cm lang fragment af nåletræ, koprolitter fra både fisk og blæksprutter, flere blokke med fiskerester i form af finner, skæl og knogler, også større fiskeknogler op til 5 cm længde, rest af krebsdyr og krystaller.
Niels Sandal fandt en pænt stort fiskehoved. I skuret havde han set en fiskekrop til salg, den passede til hans fiskehoved. Så for en pris af 2 euro fik han sig en hel fisk – fin taktik! Tage købte sig en fiks og færdig fisk omkranset af dendritter.
Da jeg senere gik rundt i bussen for at høre hvad folk havde fundet svarede Kristian: ” Ikke en skid - masser af lort” – typisk Kristian svar!
Chaufførerne var også en tur rundt i bruddet – god stil! Det kan godt være de tænker deres om hvad en flok som os bruger vores ferie på: knokle og svede, slå sig over fingre og tæer, blå mærker på lår og skinneben, støv i øjne og hår, slæbe tungt værktøj ned i bruddet for senere at slæbe det op igen sammen med tunge blokke – men dejligt de viste interesse.
På et tidspunkt besluttede jeg at finde et andet sted i bruddet, undervejs vendte jeg tilfældige blokke – og haps så var der igen bid til mig: en ca 6cm lang fiskehale med 8 hvirvler – så steg humøret i den grad. Så meget at jeg måtte fejre det med øl og Jura whisky sammen med Ann Mari og Linda. Vi fandt en skyggefuld plads øverst ved bruddet, her havde vi en glad stund med udsigt til alle de ivrigt gravende fossilnørder. Vi havde simpelthen så mange kloge bemærkninger og gode historier at fortælle hinanden – Hanne sluttede sig også til. Fremover vil jeg bruge en ny taktik: jeg vil sætte mig på en blok og spise for derefter at tage det fossil, den indeholder, derefter vil jeg gå rundt og vende blokke og brokker og tage hvad de indeholder – alt det bøvl med hammer og mejsel springer jeg over – så slipper jeg også for blå negle, ømme arme og skuldre - og kan derefter bruge tid i selskab med gode fossilvenner med at fejre fundene!
Kl 14 kørte bussen nordpå, undervejs uddeling af ”godteposer” til chauffører og turledere, de uddelte derefter ”Bjørnebryg” til flokken – det gav ro i bussen.
Men det bedste der skete for Troels og jeg, var dog at vi fik en fantastisk nyhed da vi var nået til området ved Berlin ringvejen: Troels var om formiddagen blevet morfar til en velskabt dreng.
Inge Lise




Solnhofen hobby stenbrud.


Turens sidste fossiljagt gav også nogle fine fund.


Temperaturen sneg sig op på 24 grader, så nogle fandt en plads i skyggen.


Fisk


Plante.

Søndag den 21. april
Natten mellem lørdag og søndag tæt på kl. 02 nåede bussen banegården i Fredericia. De deltagere, som sluttede busturen her, sagde farvel og takkede for denne gang. Bussen fortsatte mod Mors mens andre skulle videre i bil eller med tog.

Pga. sporarbejde på toglinien var der indsat togbusser mellem Nyborg og Roskilde. Da jeg ankom til bussen, spurgte chaufføren da han fik øje på min baggage, om jeg var ved at flytte hjemmefra..! Han skulle have set visse andres mængde.

Kl. 07:30 nåede jeg hjem og var klar til en lur. Tak til deltagerne for meget hyggeligt selvskab og tak til turlederne for at have arrangeret endnu en fantastisk tur.
Frantz Strange


 
Copyright © 2006 Vestjysk Stenklub.