Vestjysk Stenklub
for amatørgeologer.

Hjem
 

De havlevende svampe
Fundet på lokaliteter med Skrivekridt - især Hillerslev
Af Henrik Madsen

I dag opfatter man et dyr som en flercellet organisme, som ikke kan lave fotosyntese, men som optager mad og fordøjer dem i en tarm. I dyreverdenen er der dog dem, der falder uden for kategori og det er de mest primitive væsner, nemlig havsvampe, som har eksisteret i ca. 640 mill. år. Denne gruppe er også blandt de længst levende dyr, og kan blive omkring 4000 år. De har hverken nervesystem, organer eller en tarm, men opfattes alligevel som et dyr. De minder meget om encellede organismer, men ligner de flercellede dyr ved, at de har specialiserede celler, der arbejder sammen i grupper.

Lokaliteter

Foto 1: Kortet viser nogle kridtlokaliteter i Thy på Mors i Salling, samt i Himmerland.
1: Hillerslev – zone 7 og 8. 2: Kjelstrup – zone 10. 3: Kølbygård – zone 10 + K/T grænsen. 4: Nye Kløv – zone 10 + K/T grænsen. 5: Erslev – zone 10. 6: Batum – zone 7. 7: Aggersund – zone 10. Desuden er også en del lokaliteter i det østlige Jylland, hvor der er kridtgrave.
HUSK altid at indhente tilladelse til at besøge gravene hos ejerne, hvis der ikke allerede er offentlig adgang.



Foto 2: Kridt/Tetiær grænsen ved Nye Kløv.


Foto 3: Hillerslev kalkgrav


Foto 4: Skitse over Hillerslev kalkgrav vest for Ballerumvej. Graven er her inddelt i gravefelterne 1, 2 og 3. Det er især i et bælte tværs gennem gravefelt 3 der er forkislede svampe. Gravefelt 1 er meget større, men der er endnu ikke
gjort fund af betydning.


Foto 5: Skitse over Hillerslev kalkgrav øst for Ballerumvej. Graven er her inddelt i gravefelterne 4, 5, og 6. Det er især i et bælte tværs gennem gravefelt 5 der er forkislede svampe. Gravefelt 6 er fyldt op med jord.

Kridtet i tidsperioden Maastrichtien er dannet på ca. 6 millioner år, for 72 til 66 millioner år siden. Alder på skrivekridtet i Hillerslev er ca. 68 mill. år, - Øverste del af Nedre Maastrichtien - brachiopod zone 7. Brachiopod zone 8 findes også på denne lokalitet, men disse lag er tilsyneladende i skrænterne og ikke i de niveauer hvor kalken brydes.

Bevaring


Foto 6: Del af en stor forkislet svamp, som sansynligvis var over dobbelt så stor. ( 30,0 cm )

Havsvampe (Porifera) er en række af primitive flercellede dyr, som kaldes dyriske svampe eller spongier. De er fyldt med porrer hvor vandet strømmer igennem, så ernæring sker af organisk stof som bliver filtreret fra vandet, når vandet ledes gennem de fine kanaler, der findes overalt på svampene. Det filtrerede vand ledes ud af svampen via dyrets top. De er derfor afhængige af konstant gennemstrømning af vand for at få føde og ilt. De kan have et skelet af kalk, kisel eller et blødt hornagtigt protein. De sidstnævnte er kendt som badesvampe


Foto 7: Fuldstændig opløst svamp bevaret som aftryk med okker. Der findes også hyppigt forlislede dele af svampene sammen med disse aftryk. ( 40,0 cm )

Mange andre steder i kridtlagene er kiselsvampe fuldstændig opløste eller er blevet omdannet til flint. Kiselen der var i de opløste svampe er tilsyneladende det der efterfølgende dannede flinten, men hvis denne opfattelse er korrekt, må der have været enorme mængder af svampe, som ikke findes mere. De opløste svampe efterlod hyppigt et tyndt lag af okker og disse er tit resterne af meget store eksemplarer, som i nogle tilfælde kan være delvist bevaret med kisel.


Foto 8: Spikler fra opløst svamp bevaret som aftryk med okker. ( 15,0 cm )

Svampen Aulaxinia sulcifera er en kølleformet lithistid svamp med fremtrædende og brede længdegående fure, der strækker sig over hele kroppens længde. Aulaxinia arterne har en lang og tilspidsende stilk, og tilsyneladende korte rødder, som kun er bevaret i meget sjældne tilfælde. Den har en smal central hulrum i svampen med åbning til det ydre gennem toppen.


Foto 9: To svampe - T.v.
Aulaxinia sulcifera som er eksemplaret bevaret i flint (strandfund på Møn) og t.h. er et eksemplar som muligvis også er Aulaxinia sulcifera bevaret i kisel fundet i Hillerslev. ( 12,0 cm )

Agurkesvampen - Aulaxinia sulcifera er kendt fra mange strandlokaliteter i Danmark, men findes ikke såhyppigt på strandene ved Limfjorden. Denne art er typisk bevaret i flint, men har en meget karakteristisk mønster som gør den let at genkende. Disse flint omdannede svampe giver dog en misvisende billede af svampens oprindelige facon. Navnet agurkesvamp er fra disse flintformer, som kan minde om en lille tyk agurk, men svampene fra Hillerslev kalkbrud er så velbevaret, at man kan danne sig et mere korrekt billede af svampens oprindelige facon. På nogle eksemplarer er svampens stilk bevaret og så ligner den overhovedet ikke en agurk. Stilken udgør typisk halvdelen af svampens totale længde.


Danekræ
I Hillerslev Kridtbrud, er der erklæret tre spongiefund for Danekræ, nemlig DK 754, DK 816, DK 956. Disse fossiler er i samme god bevaring, hvor spongiens oprindelige kisel stadigvæk er bevaret, nok ikke som den oprindelige bio-opal, men i en omdannet kiseltype, dog i den oprindelige facon
.




Foto 10: T.v. er en ny art svamp DK 754
( 10,0 cm ) og t.h. større eksemplar af samme type. ( 20,0 cm )


Beskrivelse: af Søren Bo Andersen
Evaluering af DK 754, Kiselsvamp (spongie) fra skrivekridtet, Hillerslev Kridtbrud, Thy

DK 754 er en middelstor til stor kiselsvamp (spongie) efter danske forhold [højde 12 cm, bredde (diameter) 10 cm], og så er den usædvanlig velbevaret. Den sidder fast med dele af den ene side på noget flint og noget forkislet kalk. Den er fundet i skrivekridt af sen Maastrichtien alder i Hillerslev Kridtbrud, hvor der i øvrigt i de senere år er fundet en del forskellige fint bevarede fossiler. DK 754 er mig bekendt dog den eneste kiselsvamp fra lokaliteten til dato. Selv blot nogenlunde velbevarede kiselsvampe er ualmindelige fra danske Kridttidslokaliteter. Skal man finde Kridttidslokaliteter med velbevarede kiselsvamp, skal man til Tyskland, til området omkring Hannover (lokaliteterne Höver og Misburg). Her findes der en stor mængde forskellige kiselsvampe (flere end 200 arter) fra Campanien (Krupp, 2013; Frerichs, 2013; APHs spongie-website), altså en del ældre end DK 754, som jo er fra sen Maastrichtien. Også engelske kiselsvampe kan findes velbevarede i stor diversitet (Hinde, 1883).

Bedømmelse: Det er ikke lykkedes mig trods gennemgang af meget af litteraturen at artsbestemme DK 754, hvilket kunne antyde, at vi her måske har at gøre med noget nyt for videnskaben. Under alle omstændigheder helt nyt blandt danske fossiler. DK 754 bør derfor efter min opfattelse erklæres for Danekræ, fordi det vil have stor videnskabelig værdi og tilmed har fint udstillingspotentiale. Ved fastsættelse af erstatningen foreslås det at lægge vægt på sjældenheden og den exceptionelle bevaring.



Foto 11: Ny art svamp fundet i Hillerslev - DK 816. ( 20,0 cm )

Beskrivelse: af Søren Bo Andersen DK 816 er et ca. 20cm x 20cm kiselskallet fossil. Der er tale om en kiselsvamp (kiselspongie), der er øreformet til skålformet eller bredt tragtformet på en stilk. Indersiden af tragten er nogenlunde glat, mens ydersiden er besat med grove (1 cm store) knuder eller vorter i meget uregelmæssige rækker. Det er dette arrangement af vorter, der sammen med den generelle morfologi gør, at jeg, om end lidt tøvende, bestemmer fossilet til at være en repræsentant for slægten Verruculina (navnet betyder jo også ”med små vorter”).
Fra samme lokalitet og lag, skrivekridtet i Hillerslev Kridtbrud, er der tidligere erklæret et spongiefund for danekræ, nemlig DK 754. Dette fossil var i samme gode bevaring, hvor spongiens oprindelige kisel stadigvæk er bevaret, måske ikke som den oprindelige bio-opal, men så i en omdannet kiseltype, dog i den oprindelige facon. Mange andre steder i kridtlagene og i danienkalken er kiselsvampe enten fuldstændig opløste eller er blevet imprægneret til mere eller mindre ukendelighed af flint. Jeg ved, at velbevarede kiselsvampe fra Hillerslev findes lejlighedsvis, men DK 816 er et usædvanligt eksemplar – flot bevaret og af en ikke så almindelig slægt fra de danske Kridt-aflejringer. Slægten Verruculina er noget mere almindelig i de ældre Kridt-lag fra Campanien i området omkring Hannover.



Foto 12: DK 956 som formentlig er en kalksvamp.

DK 956 - Evaluering af et problematicum fra skrivekridtet i Hillerslev, Thy.
Foreliggende fossil synes at være et problematicum. Umiddelbart ligner det en cheilostomat bryozo og er blevet forevist Eckart Haakansson som citeret her fra vores tidligere korrespondance: "Min umiddelbare tanke er at du har ret......... det er en cheilostom bryozo set fra bagsiden. Jeg antager at dette kan verificeres ved at se lidt nærmere på kanten et sted hvor randen er knækket.

Min efterfølgende antagelse er, at det måske kunne være et meget stort - & meget flot og informativt - eksemplar af arten Lunulites immense, som jeg beskrev sammen med Voigt i 1996, eller så. Navnet Lunulites brugt bredt, ud fra koloniformen & en antaget fritliggende levevis. En parallel koloniform har jeg sidenhen fundet på Great Barrier Reef, så antagelsen er ikke helt ud i det blå. Jeg er pt i færd med at skrive et kapitel om fritlevende bryozoer til revisionen af Treatise Bryozobindet om de Cheilostome bryozoer, så jeg ville da være svært fornøjet, hvis jeg kunne få lov at bruge dit billed i den sammenhæng - samt, naturligvis, andre supplerende billeder. I Danekræ sammenhænge vil jeg gerne pointere, at den exponerede bagside er helt central, så forsøg på at få et godt kig på forsiden bør ta' højde her for. Cheers, Eckart".

Efterfølgende er fossilet delvis blevet frilagt fra forsiden, hvor forventningen var, at der var zoøcier tilstede, som kunne afklare om det faktisk er en bryozokoloni. Men som et nærfoto viser ligner det snarere spikler fra en Calcispongia (kalksvamp)!

Konklusion
Vi har altså med et uidentificeret fossil at gøre, som efter min mening har forskningspotentiale, når den rette specialist er fundet. Jeg skal derfor anbefale, at vi erklærer det danekræ, så det er sikret en fremtidig forskning.
Beskrivelse og foto af Sten Lennart Jakobsen




Foto 13: Denne relativt almindelige type svamp er bevaret som aftryk i kalk og er formentlig samme type som DK 640.
( 13,0 cm )

En rund flad type på ca. 13 cm i diameter er ikke ualmindelig, men dog kun kendt som opløste eksemplarer. Et eksemplar blev på et tidspunkt tolket som en vandmand eller en alge på baggrund af et fund fra Rødvig. Fossilet blev erklæret for Danekræ 640, men det er nok helt usandsynligt at en vandmand og en alge vil kunne bevares eller overhovedet forekomme i skrivekridtet.

Sten- og glassvampe


Foto 14: Ikke bestemt type med flot bølget kant. ( 15,0 cm )


Foto 15: Ukendt aflang og flad type som er opbygget af mange små dutter. ( 12,0 cm )


Foto 16: Verruculina sp. ? ( 5,0 cm )


Foto 17: Chonella sp. ? ( 2,5 cm )


Foto 18: Samme eksemplar set fra siden og fra toppen fundet i Aggersund. ( 10,0 cm )


Foto 19: Tragtformet svamp med rester af siderødderne bevaret. Fundet i Aggersund. ( 20,0 cm )


Foto 20: Velbevaret bund af et eksemplar med stumper af mange små rødder. ( 15,0 cm )


Foto 21: Type med store porer, som sansynligvis også er en ny art. ( 15,0 cm )


Foto 22: Type med små porer. ( 15,0 cm )


Foto 23: Hexactinellida sp. ( 10,0 cm ) .


Foto 24: Ikke bestemt type. ( 14,0 cm )


Foto 25: Ikke bestemt trefliget flad type. ( 12,0 cm )


Foto 26: Ikke bestemt bølget type, som sidder på en fkintknold. Det hvide er flint. ( 15,0 cm )

Kalksvampe

Følgende er udpluk fra: Dansk geol. Forenings Medd. 1929. ”Kalksvampe i Danmarks Senonium og Danium, af K. Brunnich Nielsen”. Hele artiklen kan findes som pdf fil på nettet.

Slægten Porosphaera fik sit Navn i 1878 af STEINMANN), der heri optog en Del smaa, runde Fossiler, der var hyppigt, forekommende i Kridtlagene baade i England og det øvrige Evropa. Han opfattede disse Fossiler nærmest som HydrokoraIler, der var nær beslægtede med Slægten Millepora,og anbragte sin' Slægt , under MOSELEYS Familie Milleporidae. Disse Dyrearter havde længe været kendte; saaledes var de allerede i 1829 beskrevne og afbildede, af JOHN PHILLIPS) under Navnet Millepora globularis.

Senere blev denne Form af forskellige Forfattere opfattet som en Svamp, saaledes blev den f. Eks. 1845 af REUSS) anbragt blandt Svampene under Navnet Tragos globularis.

I 1860 beskrev PARKER og JONES) Dyret som hørende til Foraminifererne og anbragte den i Slægten, Orbitolina.

I 1879 betragter QUENSTEDT) den som en Bryozo og fører den til Familien Cerioporidae.

Som det ses, har Slægten ført en meget omtumlet Tilværelse, den har været betragtet som hørende til Foraminifererne, Svampene, Hydrokorallerne' og Bryozoerne.


Porosphaera globularis er meget hyppig på mange lokaliteter i Danmark også i Hillerslev.


Foto 27: Porosphaera globularis fundet i Hillerslev. Disse svampe har mange former og varierer i størrelse fra
0,4 cm til 1,3 cm


Foto 28: Porosphaera globularis med boregang, som har givet svampen det lokale navn "Nørholmperle" .
( 1,0 cm )


Foto 29: Tegning af en orm i Porosphaera globularis


Foto 30: Porosphaera patelliformis.
( 1,0 cm )


Foto 31: Porosphaera galeata. ( 1,0 cm )

Boresvampe

Foto 32: Nærbillede af et vettelys med boresvampe. Disse svampespor kan ses fordi at calciten er transperant.
( 3,0 cm )

Andre sjove ting

Foto 33: Tre sammenvoksede svampe.
( 12,0 cm )

Hvis man skærer svampe i stykker, kan de enkelte stykker leve videre og vokse som selvstændige individer. Hvis svampe støder sammen under deres vækst kan de vokse sammen og blive til et individ. Svampe kan formere sig ved knopskydning fra udvækster fra deres yderside, men typisk sker formering seksuelt. Under larvestadiet kan svampe således sprede sig over større afstande.


Foto 34: Svamp med musling af slægten spondylus. Muslingen levede på svampen og der kendes også til andre dyr som levede på svampene. ( 10,0 cm )


Finderne
Svampene er fundet af medlemmer af Vestjysk Stenklub.
Foto 6: Anja S. Andersen
Foto 9 t.v.: Ragna Runge
Foto 10 t.v.: Niels Rask Petersen
Foto 18 + 20: Alex Brødsgaard
Foto 19: John Frandsen
Foto 26: Niels Sandal
Resten er fundet af Henrik Madsen.


 
Copyright © 2006 Vestjysk Stenklub.