Vestjysk Stenklub
for amatørgeologer.

Hjem
 
Fossiltur til Kinnekulle

Vestjysk Stenklub – 1.-5. juni 2011

Dag 1: 12 pers. (maks.) var tilmeldt turen til det svenske. Mødestedet aftalt til færgelejet i Frederikshavn…men de fleste startede nu fra Mors. Bent, Elin, Willy, Knud Erik og Benedikte mødte op i Flade, vejret artede sig fra den pæne side, så Bent startede med at smide bukserne. Det var nu nok mest fordi, han spildte benzin på de rene jeans, da han tankede. Willy mente nu nok de kunne klare stanken og da ingen af dem røg så…

Ved færgelejet på Nordmors stødte Inge og Henrik til, de skulle samle Tage op undervejs. I samlet kortege drønede vi mod nordøst. Vi var startet i god tid, så der blev holdt spisepause ved Bangsbo Museum. Benedikte og Bent kappedes om at finde flest pantdåser…

Ved færgelejet i Frederikshavn ankom også Birthe og Henning – truppen var samlet. Bekendte møder man overalt i vores lille land, Henrik kom i snak med Bente Lyndrup, så han opdagede ikke, at bilerne kørte ombord…han nåede dog færgen. Overfarten uden problemer, stille og fredeligt, alligevel slugte nogle søsygetabletter! Indsejlingen til Göteborg er utrolig smuk med klipper og skærgårdsøer til alle sider.

Planen var, at køre i samlet trop, bortset fra Henrik, der skulle forsøge at nå bostedet i Hällekis før kl. 20. –Noget gik galt efter afskibning. Ragna og jeg skulle køre bagerst, vi kom fint ud af Göteborg og Ragna trykkede på speederen. Alligevel var de andre ikke i syne! Omkring Allingsås holdt vi inde og fik kontakt…de andre var bag os! –Tja…GPS’en kan også snyde…

Efter godt et par timer nåede vi Kinnekulle (Shinnekylle) og bostedet Falkängen i Hällekis. Henrik, Inge og Tage tog imod med nøglerne til de 3 hytter, Vitsippan, Gulsippan og Blåsippan. Hyggelige hytter med god plads til 4 i hver.


Falkängen er rig på historie – 1896-1898 opførtes de første huse. Sammenlagt 8 huse og i hvert hus boede der 8 arbejderfamilier der alle arbejdede på cementfabrikken. Der var, naturligvis, megen liv og rørelse da 8-10 børn ikke hørte til sjældenhed. I 1979 nedlagdes fabrikken og i 84 flyttede de sidste fra Falkängen. Kommunen overtog og i 1990 åbnedes de første lejligheder og vandrerhjemmet. Det unikke miljø er bevaret og i dag viser og sælger 80 kunsthåndværkere fra butikkerne – en hel gade med livlig aktivitet.

Efter indkvartering og sengeredning mødtes vi alle til Ragnas kage og Benediktes små blå….







Dag 2: Efter nydeligt morgenbord på vandrerhjemmet og betaling for ophold, drog vi afsted for at udforske områdets geologi. Kinnekulle er noget af en geologisk dagbog over de seneste 570 mill. år. Her kan man se de forskellige bjergarter ligge stablede oven på hinanden. En remse som mange svenske børn har lært sig, for at huske Kinnekulles lagserie lyder: USA kl. 3 = urbjerg (gnejs), sandsten, alunskifer, kalksten, lerskifer og trapp (diabas). Vi ville forsøge, at køre efter devisen s-a-k. Ved Söcke var der uhyre mange forskellige gravespor og flotte bølgeslagsribber… allerede der fyldte det pænt i rygsækken. Benedikte var uheldig, vriklede om på den stenede søbred og fik en ’pæn’ forstuvning. Undervejs til Hästhalls/Krakeled besøgte vi det lille Karlsgårdens Museum, som udover hvad vi kunne finde i området også havde lokummer på række! Museet er ikke stort, men indholdet repræsentativt for området.







I det lille brud langs vejen ved Krakeled blev der fundet store mængder af antrakonit-krystaller og ligeså små trilobitter i alunskiferen (Agnostus pisiformis, Olenus og Peltura minor). Enkelte fandt også brachiopoder (Orusia). Tidligere udvandt man alun af skiferen, som dengang var et vigtigt eksportmateriale til farvning og garvning. Et forholdsvis beskedent brud, men med mulighed for gode fund. Derefter ad smukke ruter mod den store lokalitet Hällekis. Kørte lidt omkring, for at finde en vej der ikke var afspærret med bom. Forsøgte at gå i forskellige retninger i området, diskuterede hvad der var den bedste løsning – nogle gik og andre resignerede og slappede af…men Benedikte havde fået rigeligt med rå løg til frokost, så hun var kvik i pæren. Knud Erik og Benedikte kørte af sted og fandt en vej ind.




Området er kæmpestort og tilsyneladende bruger mange det også som overnatningssted. Her blev der også fundet en del trilobitter (mest sammenrullede eksemplarer af Nileus, men også Asaphus med stilkøjne, Illaenus og haler af Megistaspis m.fl.) , stenæbler (Sphaeronites) og enkelte ortoceratitter.






Vejret var helt fantastisk og det var stegende hedt, omkring 17.30 var flere møre…så hjemad til lidt afslapning og et forfriskende bad. Tage havde middag til alle med hjemmefra, bøf stroganof, alle kogeplader og gryder blev sat i sving. Henrik klagede sin nød, over snavsede fingre, efter de utallige pillede nye kartofler. Det smagte skønt og prikken over i’et satte Inge med hendes superlækretynde pandekager med svensk blåbærsyltetøj og is – tak for mad!!





Dag 3: ’Frukosten’ blev nydt ude denne flotte solskinsmorgen – mursejlerne opviste med akrobatiske manøvrer i luftrummet. 9.15 afgang mod Lugnås, en lidt længere køretur end ellers i dette område. Undervejs så vi enkelte traner på en mark et stykke fra kørebanen. Lokaliteten viste sig at være en skråning tæt på vejen og Tage hapsede straks et flot sporfossil fra en trilobit, et såkaldt hvilespor med navnet Rusophycus. Der var rigeligt at forsyne sig med. Tæt på lokaliteten var der henvisning til et gammelt brud, hvor man bl.a. fremstillede kværnsten (møllehjul). Efter en kort vandring gennem skovområdet lå pladsen med udstilling, smedje, lille shop samt mulighed for en guidet tur i bruddet. På tilbagevejen gjorde vi holdt ved en gammel trækirke, desværre var den lukket.





I middagspausen kørte Knud Erik og jeg til Högebo stenbrud, meget smuk tur over ’bjerget’. Bruddet var ’stængt’, så vi fik ingen tilladelse!

Eftermiddagsekspeditionen gik til Trolmen alunskiferbrud – her snoede vi virkelig ad små halvtilgroede grusveje. Råbäck- og Trolmen ligger på hver sin side af vejen og er næsten forsvundet i vegation – så det var med at råbe til hinanden, hvordan man nu kom hint og her. Vi observerede både stålorme, snoge og salamander i de små vandhuller. Der blev ikke fundet det helt store, men enkelte plader med bittesmå trilobitter (Sphaerophtalmus) og Knud Erik fandt en ret flot antrakonit. På vej ud opdagede Tage en humlebille som han gerne ville fotografere – uheldigvis kom Benedikte til at skygge, så insektet fløj til Tages ærgrelse.





Vi fortsatte ad skovveje, duften af ramsløg pirrede næseborene, ned til Råbäck Havn hvor bl.a. ’det mekaniska stenhuggeri’ har til huse. Det blev dog nedlagt i 70’erne, men størstedelen af maskinudrustningen er bevaret intakt. Efter kølning af de varme fødder i søen, drog vi igen til den store grav i Hällekis, hvor jagten på trilobitter blev sat ind. Nogle tog derefter hjem, for at varme grillen op, mens andre smuttede til Götene og spiste asiatisk.

Dag 4: Atter morgenmad i det grønne og efter et lille besøg i det lokale geologiske museum gjaldt det Högebo – vi havde jo ikke fået tilladelse, men regnede med, at den fra sidste år stadig var gældende. Forventningerne var høje efter sidste års høst af især ortoceratitter. Der var også rigtig meget, men næsten alt var i for store uhåndterlige plader – så heller ikke her fik Henrik brug for sin store sav!! –Alligevel blev der fundet en del løsfund, krystalæbler, tilslebne/savede stykker med blæksprutter og trilobitter.










Solen bagte ned og nogle gik på foto- og botaniksafari på alvaret. –Og det er jo ingen sag, når man har en kapacitet som Tage med, der både ved noget om plante- insekt- og fossilriget. Der blev knipset sjældne planter, orkideer m.m. Ja der blev fundet hele 7 arter af orkidéer: Kødfarvet Gøgeurt, Blodplettet Gøgeurt, Tyndakset Gøgeurt og Skov-Gøgeurt, samt Pukkellæbe, Flueblomst og Langakset Trådspore. Atter nød vi udsigten over ’bjerget’ på vej hjem til en mellemmad.

På toppen af Kinnekulle er rejst et udsigtstårn og det var målet. Pulsen kom op ad den ret stejle gåvej mod tårnet der ligger godt 300 m over havets overflade. Alle kom også helt op, selvom det viste sig, at ikke alle var lige stolte af at gå rundt deroppe. Arkitekturen er noget speciel, genopbygget i 1980’erne efter den oprindelige model fra 1890. Udsigten imponerende og man skuer ud over hele området. Lidt kultur skal der også være plads til, så næste stop, Västerplana Kirke fra 1100 tallet. Kirkerummet er rigt udsmykket med kalkmalerier fra 16-1700 årene og med flotte træskærerarbejder. Ragna tændte lys for dem som er faldet!!

Langs vejen mellem Kinne-Kleva og Husaby ligger et område med helleristninger fra bronzealderen. –Meget specielt at gå mellem de 3000 år gamle ristninger med symboler af mennesker, hjul, fodsåler og skåltegn.





Termometeret viste 25 grader, alligevel syntes Knud Erik og jeg, at vi lige ville runde Hällekis endnu en gang. En time gik, uden de helt store fund…men pludselig, et ganske begrænset område, samlede vi hver en 8-10 pæne trilobitter op. Det var meget svært at stoppe, vi trak tiden, men nåede da hjem 10 minutter før vi skulle til Götene og spise. Aftenen forinden havde vi bestilt bord til alle på den kinesiske. Efter udmærket måltid vendte vi atter tilbage til bilerne…og nej, Birthe, der var ingen P-bøde!!

Senere på aftenen bildte Bent os ind, at Danmark var bagud 0-1 mod Island…men igen, nej, Bent, vi kender dine historier!!

Dag 5: Efter ’frukost’, rengøring, pakken biler og et sidste smut gennem den hyggelige gade, havde truppen en overraskelse til os – Tage fik flotte glas og bjeskflaske (med indhold)!! Og Ragna og jeg to sjove kattedørstoppere – tusind tak for dem.

Ikke alle skulle lige tidligt med færgen, Henrik, Inge og Tage blev i området og samlede yderligere en håndfuld trilobiter, mens vi andre fortsatte ad små og kringlede veje ned mod Hornborgasjön. Denne formiddag lidt køligere med lette skyer og en anelse vind. Knud Erik førte an…og tænk, han kørte forbi 2 loppies i den lille hyggelige by Broddetorp!



Søen er berømt for sine mange traner, højsæsonen er dog midt marts til slutningen af april, men enkelte så vi. Andet fugleliv var derimod i overflod, endda en svane som lå på rede meget tæt på gangbroen. Naturum Hornborgasjön er absolut et besøg værd, hvis man er interesseret i et varieret fugleliv.

Efter middagspausen hilste vi af med Henning og Birthe, der også skulle med en senere færge. Turen gik glat mod Göteborg og ingen problemer med at nå til færgelejet. Vi nød en fin buffet ombord, blev rigtig mætte og dovne…og ca 21.30 nåede vi hjem til Mors.

Tak til alle deltagere for en fin tur med godt vejr, godt humør og også nogle fine fund.

Alex og Tage

...........................................Hjem

 
Copyright © 2006 Vestjysk Stenklub.