Vestjysk Stenklub
for amatørgeologer.

Hjem
 Link til TV/MIDT-VEST
Nyt spændende fund af fossil skildpadde i moleret på Mors

Af Henrik Madsen, Moler Museet

Der er tale om en 55 mill. år gammel skildpadde på 17 cm i længden.
Bevaringskvaliteten er ikke set magen til i Danmark og skildpadden vil
uden tvivl blive erklæret for Danekræ
.


Fotoet viser de 4 skærver der blev fundet først. Det formodede omfang er påtegnet på overfladen ud fra de synlige knogler der kunne ses i de tværgående brudflader. Øverst er tegnet det stykke som ikke blev fundet i første omgang.

I slutningen af maj 2010 blev der i Ejerslev molergrav fundet 4 cementstensskærver med askelag +28, som indeholdt knogler fra den samme skildpadde. Det var Moler Museets leder Henrik Madsen, som fandt skærverne med disse knogler, som kun var synlige i de naturlige brudflader, der opstod under tektonisk foldning af lagene under istiden.

Brudfladen med synlige knogler. Pilen peger på bugskjoldet og ovenover ses den buede rygskjold. At der er tale om et gammelt brud, kan ses på mængden af udfældet mangan og gipskrystaller.

Fossiljagten på tippen
Laget med skildpadden er opgravet under industriel brydning af moler, til produktion af absorberende granulat. Lagene med cementsten er dog affald i produktionen og bliver kørt på tippen, som på dette tidspunkt var en skråning i den nedlagte del af molergraven. Den forholdsvise stejle skråning var 30 meter lang og 25 meter bred. Det var dog ikke hele skjoldet der blev fundet i første omgang, så derfor blev der gjort et forsøg på at finde den resterende del og måske endda kraniet. Det var frivillige fra Vestjysk Stenklub, der har medlemmer i hele landet, som håndsorteres de omkring 100 tons materiale i forsøget på at finde den manglende del. Selvom der blev sorteret meget materiale af de 20 ivrige fossilsamlere, lykkedes det ikke at finde den manglende del.


Gravemesteren Erhard Sørensen flyttede tonsvis af materiale, som medlemmer af Vestjysk Stenklub sorterede i jagten på skærven med skildpaddens forkant. Tippen hvor skildpadden var fundet ses til højre på fotoet.

Langt om længe
Efter to en halv måned og sortering af i alt 200 tons materiale lykkedes det så endeligt, at finde det manglende stykke, der målte 6 cm i længden, 20 cm i bredden og 5 cm i højden. I brudfladen på dette stykke var ryg- og bugskjold synlig og passede helt perfekt til det tidligere fundne stykke. Skærverne blev limet sammen og frempræpareret af konservator Frank Osbæck på Museernes Bevaringscenter i Skive. Cirka 700 timers præparations arbejde tog det at blotlægge skjoldet, dyrets kranium, underkæben, halshvirvler, samt lemmeknogler. Præparationen har gjort det muligt at få fastslået skildpaddens slægtskab. Skildpaddeekspert France de Lapparent de Broin, Naturhistorisk Museum i Paris har foreløbig bestemt familien til Testudinidae, hvilket er ferskvandsskildpadder. En nærmere bestemmelse af slægt eller art vil efter France de Lapparents mening kræve præparation af skildpaddens plastron, som er bugskjoldet. Inden det første præparationsarbejde begyndte, kunne plastron ses i snit i brudfladen, så det er helt sikkert at den er bevaret.


Det færdige resultat efter 700 timers præparation med gravørpen og eddikesyre. Som det ses er skjoldet kollapset og lidt deform, men ellers næsten intakt.


Plastron, er præpareret frem i 2011 og er meget velbevaret. Den er foreløbelig blevet bestemt til en ny art i slægten Francellia.


Konservator Frank Osbæck fra Museernes Bevaringscenter i Skive og geolog Bent Lindow fra Geologisk Museum i København, ser nærmere på det enestående fund.

Danmarks bedste sumpskildpadde
Dette fund er Danmarks bedst bevarede fossile ferskvandsskildpadde, og er det eneste tidlige Eocæne eksemplar i Vesteuropa hvor kranium, underkæbe og postcraniale knogler er bevaret. Sjældenheden og bevaringskvaliteten på fossilet vil afgjort betyde at det bliver erklæret for Danekræ og dermed indgår i den nationale Danekræsamling på Geologisk Museum i København.


Skildpaddens kranium er ret deform, men mangler kun lige det yderste af snuden t.v.Fotoet er beskåret så de 3 halshvirvler der ellers ligger på venstre side er fjernet.



Nærbillede af den meget velbevarede underkæbe, samt en af de i alt 7 halshvirvler.
Th. ses 21 knogler fra tæerne (fingerled, håndrodsknogler, mellemhånd), samt
spoleben. Generelt er det ekstremt sjældent at finde disse knogler ved fund af fossile skildpadder.


Hvordan er det gået til ?
Det er dog lidt paradoksalt at finde en ferskvandsskildpadde i en aflejring, som var et hav med saltvand. Hvordan er den havnet så langt fra datidens landområder?. At skildpadden er død i slutningen af et kraftigt vulkanudbrud er beviseligt, for knoglerne ligger op til 7 mm nede i askelaget. Man kan se på kornstørrelsen i asken, at det ikke er under laget fossilet ligger, for kornstørrelsen aftager imod toppen af et askelag. Sumpskildpadder vil gerne have varme og derfor ligger de tit og soler sig, på sten og træstammer i vådområder, men hvis nu en eventuel træstamme river sig løs og begiver sig ud på havet, transporteres skildpadden på dette drivtømmer. Med lidt fantasi kan man forestille sig at vulkanudbruddet har sendt enorme mængder af aske 8 -10 km op i himmelen og i nogle dage sløret for solen. Dette kunne medføre en sænkning af temperaturen, så skildpadden ikke var aktiv og dermed havnet i det område der 55 mill. år senere skulle blive til øen Mors.

...........................................Hjem

 
Copyright © 2006 Vestjysk Stenklub.